Den amerikanske blondine Sharon Stone - nu en hel del ældre end i 'Basic Instinct 1' - kommer kørende med 150 kilometer i timen til London i sin bil, og hun kører i vandet med sin mandlige passager, som hun tilsyneladende samtidig har sex med, men som hun dog ikke gør meget for at redde. Det viser sig, at hun er berømt krimiforfatterinde. Psykologen Michael Glass (en mut David Morrissey) bliver overtalt til at tage hende i behandling, for måske er hun netop morder. Det får han ikke meget ud af. Folk begynder at dø omkring ham, og han kan ikke afgøre, om hans mistanke til Sharon Stone er berettiget. Er hun 'afhængig af fare' og 'omnipotent', som han mener? Han går langsomt i opløsning og ved ikke, hvor han skal placere sin mistanke. Politikommissæren (David Thewlis) mistænker helt konkret forfatterinden for at begå de blodige mord, som bl.a. går ud over psykologens eks-hustru og en snusket reporter, som har belastende artikler fra psykologens fortid parat. Men psykogen kan ikke bestemme sig. Han er nemlig ved at bukke under for den dragende, iskolde, blodige, besættende lidenskab, som Sharon Stone - i det mindste - inviterer på. Pointen skæres forsøgsvis ud i pap, men forbliver mystisk. Hvem var det? Psykologen selv? David Morrissey ser lidt genert ud, som om han i al stilhed undskylder og beklager, at han ikke kan lade sig opgejle af Sharon Stone. Filmen er ganske uegnet for publikum under femten - og dem med humoristisk sans.