Unge indvandrere på film behøver ikke være ensbetydende med enten bandekrig i betonghettoen eller kærlighed i kulturkløften.
Først i det øjeblik man begynder at fortælle primært fantasifuldt om de unge indvandreres liv, tager man dem tilstrækkeligt alvorligt. Først når man tør løfte sit drama fra holdningsbranchen over i underholdningsbranchen, tager man ud fra samfundets gældende spilleregler integration alvorligt nok.




























