Baseret på virkelige begivenheder. Nogle gange er oplysningen blot et skuldertræk værd. Andre gange er det dramaets kerne, fordi det er her, identifikation og indlevelse opstår. Ville den australske gyser 'Wolf Creek' bare have været endnu en udspekuleret seriemorderfilm, hvis den ikke havde været baseret på ægte rædsler? Nu er det i hvert fald, hvad der får én til at se 'Wolf Creek' med nervøs knugen i maveregionen. For fy for pokker, hvor bliver det væmmeligt, da tre unge rejsende Ben, Christy og Liz smider rygsækkene om bag i en brugt bil og begiver sig ud i den australske ødemark. At der er tale om en slags virkelige begivenheder bliver illustreret af æstetikken i Greg McLeans dogmeinspirerede film. Kameraet er håndholdt, fortællingen både langsom og hurtigt springende, som når det sminkede lig af en bil skrumpler rundt på de hullede veje, der fører til meteorkrateret Wolf Creek. Da de kommer tilbage til bilen fra krateret, er motoren død. Heldigvis bliver de reddet ud af suppedasen af den flinke bondeknold Mick Taylor. En hyggelig fætter til Crocodile Dundee, der ved nærmere bekendtskab desværre viser sig at have et mildest talt mindre godmodigt og mere sadistisk forhold til sin store kniv end sin joviale landsmand. 'Wolf Creek' bliver en af de sjældne gysere, der virkelig kan få det til kvalme grænsende ubehag på banen. Bygget på virkelige begivenheder, som den er. Filmen omtaler dem kryptisk. Af pressematerialet fremgår det, at det handler om Wolf Creek-morderen Ivan Milat, der i 1992 blev dømt for drab på syv personer. Men hvor stort er sammenfaldet? I 'virkeligheden' er rædslerne skabt af fri fantasi krydret med detaljer fra en række opsigtsvækkende australske mordsager. Er der overhovedet basis for etiketten 'baseret på virkelige begivenheder'? Den er højst tvivlsom. Hvilket så at sige i uhyggelig grad fungerer efter hensigten.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
Kronik af Sara Al Dafaee
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen