Disney har grebet dybt i lommerne og købt computeranimation-pionererne Pixar. Det forstår man sørme godt, når man ser Disney-koncernens eget bud på en 100 procent computeranimeret tegnefilm! For magen til sølle skravl af en 'Lille Kylling' skal man da lede længe efter. Idéen med at lave en spillefilm ud af remseeventyret om lille Kylle Rylle, der, »det filde, detfalde«, troede, den fik himlen i sin hovedskalle, er i sig selv ikke ligefrem nogen lysende genistreg. Og herfra går ikke meget godt. Animationen er ucharmerende, stilen skinger, og uanset om figurerne er fugl eller fisk, bliver filmen hverken-eller. Når man er nødt til at proppe fuglenes næb med tænder for at opnå blot et minimum af udtryksfuldhed, er man tæt på falliterklæringen. 'Lille Kylling' er en mere umorsom end fjollet skolehistorie krydret med rumvæsner og baseball, hvor de spæde tiltag til respektløs komik skal løbe spidsrod mellem Disney-ideologernes selvcensur og familieværdier. Historien om den lille mobbede hanekylling, der skal blive stærk som sin store far og få fjer på brystet, slår 117 knuder og kompromiser på sig selv for at underholde nutidens børn uden at støde de voksne på manchetterne. Det er håbløst. Men har man ikke ægget til at udklække en god historie i kurven, kan man altid begynde at citere fra andre film. Det er tidens lette løsning. Det er da dæleme postmoderne ironi, men Disney & Co. har åbenbart ikke opdaget, at også niveauet i dén genre efter 'Shrek' er blevet temmelig højt, hvis det skal gå for at være morsomt. 'Lille Kylling's citater fra 'Alien', 'Nærkontakt af 3. grad', 'Signs' og 'Klodernes kamp' er trods et lille tilskud af japansk inspiration både forudsigelige og trætte. Uanset hvor mange millioner Disney har måttet punge ud med for Pixar, er det at dømme efter 'Lille Kylling' næppe en cent for meget.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Regeringen har fået nok: »Alt for mange elkunder har alt for længe levet i det vilde vesten«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.