Simon Staho er den danske instruktør, som svenskerne er så glade for, men som danskerne ignorerer med imponerende konsekvens. Er der en forklaring? Stahos nye danske film, ’Daisy Diamond’, er tæt på at komme med den. Staho forholder sig til en tradition, der på en helt anden måde er i live i Sverige. Nemlig Bergmans alvorsfilm, hvor en replik ikke er en veldrejet ironisk finte, men et søm hamret ned i tilværelsens smertepunkt.
I ’Daisy Diamond’ forholder Staho sig specifikt til replikker og scener fra Bergmans ’Persona’. Er det så meget svensk? Ja, nej, både-og.




























