Lad det straks være skrevet, at her er tre små film, hvis samlede titel skal tages helt bogstaveligt. I tre asiatiske mesterinstruktørers sanselige blanding af skønhed og gru er vi langt ude i de menneskelige ekstremer. Og dér er der som bekendt alt andet end kedeligt. I den første film af Fruit Chan fra Hongkong, 'Dumplings', møder vi en skuespiller, som i forsøget på at holde sig ung og dermed få det barn med sin afvisende og ligeglade mand, hun drømmer om, ikke viger tilbage for noget som helst. Heller ikke for at spise de indbagte dele af parterede menneskefostre, en mystisk, evigung skønhed ruller ind i dej og koger i sin hyggelige lejlighed. Efter at have set filmen vil det aldrig blive det samme at spise kinesisk igen og da slet ikke dejkuglerne (dumplings). På forunderlig vis er Fruit Chans film, der byder på sublim fotografering af Christopher Doyle ('Rabbit-Proof Fence' og 'Infernal Affairs'), både dybt fascinerende i sin sensuelle omgang med mad og dybt frastødende. Men man kan ikke tage øjnene fra den. Uhyggen fortsætter i næste novellefilm, 'Cut', af koreanske Chan-Wook Park, der beskæftiger sig med misundelse, fattigdom og hævn. Da en succesrig filminstruktør kommer hjem til sit formfuldendte hus, er hans kone, der er pianist, bundet fast ved klaveret af et sirligt opsat net af klaverstrenge! En sindsforvirret statist fra instruktørens film tager parret til fange og vil hugge en finger af fruen for hvert femte minut, hvis ikke manden dræber et barn. Filmen er visuelt - undskyld - ekstremt flot og effektfuld, men forekommer alligevel at være det svageste led i den stærke trio. Filmens leg med kulisser og virkelighed gør den til et studie i stil snarere end en vedkommende eller skræmmende historie. Japanske Takashi Miike bringer os tilbage på sporet eller rettere ned i kassen igen med sin 'Box', der er lige så knugende i sin gru og uhygge som mesterværkerne 'Dark Water' og 'The Ring' fra Solens Rige. Forfatteren Koyoko drømmer konstant om, at en mand begraver hende, svøbt i plastik og anbragt i en lille kasse. Hvorfor afslører filmen langsomt og med støt stigende intensitet uden at overdrive sine virkemidler. En hårrejsende historie, hele vejen igennem. Se den for dens sublime håndtering af skønhed og gru. Ja, se i det hele taget denne blændende asiatiske trilogi, som lyser de mørkeste pletter af menneskets sind op på smukkeste vis. Det er ekstremt og bizart, men på den mest fascinerende måde.