0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Et meget lille nummer

Martin Strange-Hansen har prøvet at vinde en Oscar, men hans første spillefilm klarer ikke springet fra skitse til spillefilm.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ken Vedsegaards tryllekunstner Poul og Sofie Gråbøls alternativt troende Lærke lægger kort i 'Den rette ånd'. Men hvad får de ud af det? - Foto: Jens Juncker-Jensen

Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Martin Strange-Hansen debuterer som spillefilminstruktør, men har allerede prøvet at vinde en Oscar med kortfilmen 'Der er en yndig mand'.

Det var i 2002 og dengang som nu med et manuskript skrevet i samarbejde med Flemming Klem. Utvivlsomt et par vittige herrer med sans for den fiffige replik og den kvikke scene.

Det får man sådan set også bevist i 'Den rette ånd', men filmen har et kedeligt betydningssammenfald mellem den danske og den engelske betydning af ordet sketch.

Små scener med humoristiske pointer, som tilsammen kun ligner en skitse til noget, der aldrig materialiserer sig. Humoren er nemlig så underspillet, det visuelle indtryk så neutralt og historien så bettelille, at det ikke lykkes at tage skridtet fra kortfilm til spillefilm.

'Den rette ånd' mangler spillefilmens nødvendige minimum af pondus på lærredet. Den vildeste rekvisit er en gammel campingvogn og sådan er det sådan set hele vejen igennem.

Ken Vedsegaard har hovedrollen som den mislykkede tryllekunstner Poul, der af forsikringsagenten Arne bliver lokket til at deltage i et svindelnummer. Poul skal optræde som spøgelsesjæger, der renser huse for åndeligt utøj og således tjener tykt - eller i hvert fald tyndt - på godtroende folk.

Men der er forskel på at være illusionist og svindler, og da det går op for Poul, må han vælge, hvad han vil med sit liv og sin livskvalitet.

Undervejs møder han den emsige Mette-Marit (Laura Bro) og den alternative Lærke (Sofie Gråbøl), der tror på tarot og krystaller. Dem skal han så også vælge imellem. Det kommer der lidt sjov og endnu mindre alvor ud af undervejs.

Sofie Gråbøl er sød og skæv som Lærke uden at behøve afprøve nye sider af sit talent. Bortset fra at hun får lejlighed til at give igen for blodtuden i 'Blinkende lygter.

Også Jesper Asholt gør det fint og udmærket som Arne. Men til hvad nytte? Hverken målt som sjov eller alvor byder 'Den rette ånd' sig til. Filmen misser en oplagt mulighed for at sige noget skarpt eller interessant om danskernes vakte sans for de åndelige materier, og vælger i stedet en pænt sagt mildt behersket morsom konfrontation med en gruppe rockere.

Ken Vedsegaard inkarnerer udmærket den troskyldige og underspillede tone filmen slår an. Men når man underspiller, risikerer man som her, at melodien helt bliver væk.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere