Filmen er det sted, hvor det moderne, voyeuristiske menneske kan søge tilflugt. Både for verdens barske realiteter som eksempelvis et slumkvarter af beton son Falchera i Torino. Eller for sig selv, følelserne, forelskelsen og alt det farlige stads, der hører det rigtige liv til. Det er den pointe, den italienske manuskriptforfatter og instruktør Davide Ferrario har bygget sin fine lille fabel 'Dope mezzanotte' ('Efter midnat')op om. Derfor bliver de klip fra sorthvide stumfilm med især Buster Keaton, som flakser over lærredet gennem hele filmen, og filmmuseet Antonelliana Mole i Torino de visuelle hovedpersoner i beretningen. På museet arbejder den stilfærdige filmnørd Martino (Giorgio Pasotti), og hos ham søger Amanda (Francesca Inaudi), en desillusioneret burger-servitrice fra forstaden, tilflugt, da hun har angrebet sin chef med steghed friture. De to indleder en famlende romance, og det viser sig, at Martino har filmet servitricen med sit gamle kamera. I virkeligheden, uden for filmhistoriens beskyttende strimler, drøner Amandas kæreste, biltyven 'Englen' (Fabio Troiano), gennem livet på sin motorcykel. Under megen filosoferen over de små tilfældigheder, der kan afgøre vores skæbne, ender filmen efter sin flot tænkte, men også sært skurrende og let patetiske anslag som et ikke helt klassisk trekantsdrama med den livsduelige Amanda i centrum for de to vidt forskellige mænds passion. I de svimlende flotte billeder fra tårnet i filmmuseet giver filmens teknik den samme æteriske fornemmelse som i Michael Manns flotte 'Collateral' fra Los Angeles. Menneske, filmhistorien og bygningen går i ét på en surrealistisk og fjern måde, som hjælpes godt på vej af den snurrende, cirkusagtige musik. Den drømmendenattestemning besidder en smuk poetisk kvalitet, og da historien er godt skruet sammen, er der god grund til at søge tilflugt i biografen for en stund. PS: Filmen lanceres i Danmark under det engelske navn 'After Midnight', men da den er italiensk, og da 'Dope mezzanotte' er et langt smukkere navn, holder vi fast i det.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø