I den kolossale mængde af film om og fra bryllupper, er det sjældent at møde en så vellykket og morsom skildring som 'The Wedding Crashers'. Den er både underholdende, rørende, let på tå og sjov som et rigtigt bryllup og har ret beset kun samme fejl som de fleste af den slags begivenheder i virkeligheden: Filmen er for lang. Efter en lidt langsom og hoppende start med flere indledningssekvenser slår makkerparret John Beckwith (Owen Wilson, som vi bl.a. har set i 'Starsky & Hutch') og Jeremy Grey (Vince Vaughn) sig for alvor løs i deres speciale: at dukke uinviteret op til bryllupper for at score piger ud fra den både logiske og ofte også sande teori, at hunkønsvæsener er rørstrømske og lette at komme i nærkontakt med ved den slags lejligheder. Undervejs får de - muligvis til inspiration for dem, der ikke bryder sig om denne ceremoni -udlevet alle brylluppets faser og typer, så det virkelig bliver en fest ud fra den store, uskrevne håndbog for bryllups-bz'ere. Det kyniske scorespil kommer dog på en voldsom udfordring, da svindlerne i kjole og hvidt indtager festen hos selveste finansminister Cleary (Christopher Walken), hvis ældste datter skal giftes. For mens John forelsker sig i ministerens anden datter, Claire (Rachel McAdams), jages Jeremy af den tredje og mildt sagt lystne datter (Isla Fisher). Det klassiske Fyr-og-Bi makkerpar med Owen Wilson som den klejne og den ofte ubetaleligt morsomme Vince Vaughn som det store brød, der rammes af alle tænkelige kvaler, rammer balancen fint, selv om de, hvad filmen da også selv erkender, ikke er helt unge mere. Mere kniber det med romancen mellem Claire og John, der ikke rigtigt vil slå gnister og der er ingen hjælp at hente i den karikerede rolle til Bradley Cooper som ministerdatterens ulidelige kæreste. Men heldigvis indtager Rachel McAdams lærredet og filmen med den charme, der binder selv de løse ender sammen. Stor kunst er det ikke, men absolut gedigen og sine steder kostelig underholdning med parodierne på det veltempererede politiske miljø i Amerikas top som krydderi.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
nekrolog
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
Kronik af Sara Al Dafaee