Nu ved vi det, fra 'Chihiro og heksene', som trods streg og farver bestemt ikke var for pattebørn og ikke engang for de følsomste grundskolebørn: De snyder - de blomstrende landskaber, lyse farver og runde ansigter. De lokker os ind i den japanske animationsmester Hayao Miyazakis verden, men i bygningen af slik og pandekager bryder hekseriet straks gennem overfladen - f.eks. som forvandling af forældrene til svin! - for aldrig rigtig at forsvinde igen. Modsat den dualisme, det moderne vestlige eventyr bygger på - hvor det onde kan udgrænses helt, så de gode kan leve lykkeligt til deres dages ende - er Miyazaki dialektiker, her er livet kamp, modsætninger, stadig dynamik. Så selv om Disneystudierne har taget ham til sig efter 'Prinsesse Mononoké's eksempelløse kassesucces, er han snarere åndelig kronarving efter E.T.A. Hoffmann med den splittede verden, hvor det mindste nip af djævleeliksiren får filisteroverfladen til at flække og åbenbare mylderet af truende, dystre kræfter nedenunder. 'Det levende slot' ligger tæt i forlængelse af 'Chihiro': Flinke, flygtige, forfængelige troldmand Hauru bor i et 'slot', der flytter sig frit i landskabet som et skrummel af et klondikebyggeri på hønsefødder. Han tager gerne på skørtejagt i fugleham, men selv fortrylles han nu af den unge, pligtopfyldende, snusfornuftige Sophie, der er modist i den sære fransk-tysk-engelske bindingsværksby med damptog, mode og uniformer anno ca. 1900. Haurus modstander er Ødeheksen, der straks tryller Sophie ældgammel - næsten lige så forskrækkende som forældrenes forvandling i 'Chihiro'. Men med et fugleskræmsel som hjælper og hjertets renhed som trumf kaster den gigtplagede, rynkede Sophie sig ind i spillet mellem hekse og kongeriger - en krig om kraften, livsenergien. Hun sikrer således næring til ildånden Calcifer, en mystisk og skæg fætter, der lever sin flakkende tilværelse ved hjemmets arne i Haurus slot. Ikke at forveksle med kongens slot, hvor Sophie uforknyt opsøger en anden modstander, heksen madame Suliman! Med sin lumskuskyldige surrealisme, sit vilkårligt virkende, vidtforgrenede plot på walisisk romangrundlag og med sit løjerlige globale miljømiks - Alsace-byggeri i Kasakhstan-landskab! - er 'Det levende slot' langtfra hverdagskost. Vel heller ikke så homogen en fortælling som 'Chihiro', men dog så klart gennemlyst af en original, skabende ånd. En efterhånden uvant omhu med replikkunsten i de danske stemmer (Sofie Gråbøl og Lars Mikkelsen er pigen og playboy-troldmanden, Susse Wold og Lily Weiding de stridende hekse) gør filmen til en varig oplevelse for både store børn og voksne - og afgjort ikke for mindre børn.