Lad os sige det straks, så det ikke kan misforstås: Uden George Clooney ville ’Michael Clayton’ være en helt o.k. thriller af den slags, man har set før – f.eks. ’Erin Brokovich’ med den sentimentale (Oscar-vinder!) Julia Roberts, eller den noget ældre og betydeligt bedre ’The Verdict’, med Paul Newman. Med George Clooney bliver filmen noget andet og mere fremragende, end man tror: et portræt af en mand og ikke et firma i krise – en mand med for mange år som ’fixer’ bag sig, ikke just partner i advokatfirmaet ’Kenner, Bach & Leeden’ – en mand, som det har været let for advokatfirmaet at sende ud på effektive forretninger, der skal redde firmaets renommé.
Og eksistensberettigelse: pengene, først og fremmest. Hvem skal fixe ham? Arthur Eden (Tom Wilkinson) er advokat i advokatfirmaet på Manhattan. Man er lige ved at slutte en aftale med det agrokemiske firma U/North, som har 70.000 ansatte og heller ikke så megen anledning til at yppe kiv. Problemet bliver klart i begyndelsen af filmen: U/North har ikke rent mel i posen. Men advokaten Arthur Eden har lugtet en lunte og er maniodepressiv og klarøjet nok til at ville skride ind. Nok er nok. I firmaet har han ingen støtte. Hvem skal fixe ham? George Clooney – Michael Clayton. Han plejer at være mirakelmager. Han har sine private problemer, en skilsmisse, en bror, der er tørlagt narkoman, en gæld på fejlslagne forretninger.
