Efter 'Scream' og de japanske gysersucceser leder man med lys og flagermuslygte efter nye skrækscenarier i Hollywood. Nu er blikket så åbenbart faldet på Stuart Rosenbergs 'The Amityville Horror' fra 1979. En skrækfilm om et hjemsøgt hus, der hævdedes og hævdes at bygge på et autentisk fundament. Der er opgivet adresse og det hele på rædslernes hus: 112 Ocean Avenue, Long Island, N.Y. Nu gentager historien sig omplaceret til 2005. Den helt almindelige skilsmissefamilie Lutz flytter ind i et stort gammelt hus. At familien efter huskøbet må leve af havregrød de næste to år, er ikke engang det mest skræmmende. At huset trods alt var et røverkøb, skyldes nemlig den lille detalje, at huset har stået tomt, siden familien DeFeo blev slagtet af familiens ældste søn, der hævdede, at onde stemmer havde beordret det femdobbelte mord. Men huset har ikke kun en kedelig forhistorie. Det formelig emmer af en ondskab, som ikke engang en ejendomsmæglers tilstedeværelse kan forklare. Så Kathy, hendes tre børn og den i begyndelsen flinke papfar George flytter ind og får snart deres sag for. Datteren Chelsea får en usynlig veninde af de mere sprukne, hunden ter sig tosset, og håndværker-George med den flotte brystkasse og de mystisk rødsprængte øjne får sværere og sværere ved at holde varmen. Der er en kulde, der går til marv og ben. Filmen prøver at spille på en moderne angst: Hvem er papfar egentlig? Men det kommer der heller ikke rigtigt noget ud af. Genindspilninger af gamle hits er generelt god business, og 'The Amityville Horror' var et hit i 1979. Men det kan alligevel godt undre, at man ikke i stedet har strikket en ny skrækfilm sammen. For 'The Amityville Horror' er ikke nogen fantastisk historie. I hænderne på Andrew Douglas en slags skrækfilms-misk-mask, hvor 'Exorcisten' kommer på besøg i 'The Haunting', der er nabo til hotellet i 'The Shining' i samme nabolag som Zemeckis' 'What Lies Beneath' og så fremdeles. Logikken bag nyindspilningen viser sig ikke overraskende endnu en gang at være fristelsen til at svælge i de nye effekter. Og endnu en gang viser det sig, at det er en strategi, som benyttet ukritisk måske nok kan afstedkomme et ekstra spjæt i sædet og give en tand mere på kvalmometeret, men er temmelig nyttesløs, når det handler om at opbygge og intensivere suspense. I 'The Amityville Horror' er der lige netop spænding til husbehov i en helt ordinær gyser. Bedre bliver det ikke af, at Ryan Reynolds og Melissa George i de to voksenhovedroller er mere intetsigende end almindelige. Den gamle 'The Amityville Horror' afstedkom to sequels. Den nye gik direkte ind på den amerikanske biolistes førsteplads. Så man kan roligt være bange.