Egentlig skulle den have heddet 'Snabelslugeren', men nu fik filmhistoriens største money maker i stedet for den siden så stigmatiserede titel 'Deep Throat'. Og blev den kultiske klassiker, som ikke blot placerede pornoen som mere end en skamplet på filmlærredet, men også var medvirkende til seksuel revolution, censur, tragiske skæbner og sammenbrud. Det er den på flere måder fascinerende og elementært spændende historie, 'Inside Deep Throat' har sat sig for at (gen)fortælle. For strengt taget er det måske filmens eneste svaghed, at den ikke føjer meget nyt til den tumultariske og i forvejen grundigt belyste saga om 'Deep Throat'. Tager man den kulturkritiske brille på, er det fortællingen om, hvordan pornoen i begyndelsen af halvfjerdserne blev båret på vingerne af det hendøende ungdomsoprør i 1968 og ud i biograferne i selv det bornerte Amerika med 'Deep Throat' som den rambuk, der skulle skampule fordommene og sætte seksualiteten fri. Men den billige films gigantiske økonomiske succes viste lynhurtigt kyniske bagmænd, at der var så mange penge i porno, at hele verden snart skulle få hudfilm med flæsk i bølgegang proppet så langt ned i halsen, at kvalmen i dag er uundgåelig. Alt det vidste frisøren Gerard 'Jerry' Damiano, som talte så godt om sexlivet med sine især kvindelige kunder i sin frisørsalon i New York, intet om, da han fik den ide at kaste sig over filmbranchen og udnytte sit 'speciale'. Efter onde tungers opfattelse med det slet skjulte formål at score nogle af sine kvindelige modeller. I 1972 indspillede han under kaotiske forhold på et motel i Florida 'Deep Throat' på blot seks dage med Linda 'Lovelace' Boreman i hovedrollen, som en kvinde, der kun kan få orgasme ved at dyrke fellatio, fordi hendes klitoris sidder i halsen. Hvorfor hun for sin egen nydelses skyld må blive dygtig til at sluge en pik helt til roden. Filmen er porno, men har noget så sjældent for genren som humor. Med blandt andet det legendariske spørgsmål fra en af de kvindelige medvirkende, som bliver betjent oralt af en mand: »Gør det noget, at jeg ryger, mens du spiser?«. Hendes medspiller i filmen blev Harry Reems, der egentlig var tiltænkt en rolle som praktisk gris bag kameraet. Men han kunne både holde sin erektion og havde med overskæg og gavtyvefjæs til fælles med Uffe Ellemann det, der skulle til. Det kostede 25.000 dollar at indspille filmen, som siden har indspillet over 600 millioner dollar og dermed er den film i historien, der har tjent bedst i forhold til sit budget. Men ud over at være en pengemaskine uden sidestykke blev filmen også et væsentligt symbol i kampen om magten i sexlivet. For mens kvindesagsforkæmpere og feminister til en vis grad støttede den tidlige porno med dens skær af uskyld og det postulerede formål at sætte kvinders seksualitet fri, vendte de sig hurtigt mod 'Deep Throat'. I en af de store scener i filmen udpensler forfatteren Erica Jong pointen med spraymaling, horn og lygte. Hun fortæller vidt og bredt om de dumme mænd bag filmen, der fejlagtigt troede, at klitorissen sidder i halsen. »Og ved du hvad? Sådan er det bare ikke«, triumferer hun til sidst. Andre af filmens kvindelige medvirkende som Camille Paglia er mere reflekterede og kalder filmen »klitorissens kulturkamp«. Men på bundlinjen står det faktum, at »dengang lavede vi porno for at være en del af oprøret, i dag gør man det udelukkende for penge«, som en tidligere, kvindelig pornoaktør siger. For hovedpersonerne i 'Deep Throat', Linda Lovelace og Harry Reems, blev filmen en personlig tragedie. Lovelace, som senere hævdede, at hun var blevet truet af sin daværende kæreste til at medvirke, døde fattig og forbitret efter først at have forsøgt sig som religiøs feminist og siden i en alder af 51 år at være vendt tilbage til nøgenbilleder. Og Harry Reems blev trukket igennem hårde retssager for sin medvirken til amoralsk forfald, inden han i dag er endt som ejendomsmægler i Midtvesten. Alt dette samt det faktum, at Linda Lovelaces datter blev tilbudt hovedrollen i 'Deep Throat 7', fremgår af en nuanceret og stærkt underholdende film, der - naturligvis - har Dennis Hopper som fortæller i et mildt sagt farverigt persongalleri. Det er langt, langt bedre end midnatsporno på Kanal Lummer.