Med 'Det ku' ikke være bedre' har instruktøren og manuskriptforfatteren Mike Binder skabt et amerikansk familiedrama, hvor benhård vrede og skrøbelig ømhed spiller lige store roller, og hvor præcist skrevne og afleverede replikker gør en egentlig triviel historie rasende vittig og rørende. En velhavende Detroit-familie med far, mor og fire teenagedøtre går i stykker allerede i filmens første minutter, fordi faderen er forsvundet. Sandsynligvis er han dampet af med sin unge, svenske sekretær. Følelsen af at være blevet svigtet og forladt får de værste og de mest skarpe sider frem i den midaldrende, velholdte og intelligente mor Terry Wolfmeyer. Før var hun omsorgsfuld. Nu er hun bare fuld. Før var hun venlig. Nu er hun vred, og man kan ikke beskylde hende for at gå stille med det. Sarkastisk og selvmedlidende prøver hun at kontrollere sine døtre, mens hun fortæller dem flere sandheder, end hun har lov til. I rollen som Terry Wolfmeyer forstår Joan Allen at betone sine skarpe replikker, så de både virker troværdige og samtidig har en gravsort, satirisk kant. Isterningernes klirren i drinkglasset og ryggens ranke stivhed støtter bitterheden og hånen i hendes stemme og ansigt, når hun i sommetider parodisk spydige bemærkninger belærer døtrene om, hvor umulige de er. Og hun fortsætter med at skubbe sine piger og alle mulige andre mennesker fra sig, efter at en meget forhenværende baseballstjerne spillet af en temmelig usoigneret, fordrukken og fedladen Kevin Costner har luntet sig ind i familien. I begyndelsen ligner Costners rolle som Denny mere bare en kostelig type end en rummelig rigtig karakter. Det ændrer sig. Denny har sin historie og sit temperament, og som relationerne mellem alle personerne udvikler sig, bliver det næsten lige så meget Kevin Costners film som Joan Allens. Det vil vel at mærke sige Kevin Costners bedste film i adskillige år. Det er vreden, bitterheden og svigtet, der bider i denne her amerikanske film, som dog samtidig er en forsonlig, ærkeamerikansk komedie og en blødhjertet tåreperser. Med en overraskende slutning. 'The Upside of Anger' er den amerikanske titel. 'Det ku' ikke være bedre' hedder filmen på dansk, men det skal man altså overhovedet ikke tro på. Det er faktisk decideret falsk varebetegnelse. Medmindre man læser den, som Terry Wolfmeyer ville gøre det: med et smalt, kynisk smil.