Uden at ryste på hånden går kommandosoldaten Shane Wolfe i kødet på slemme terrorister, men selv ikke den hårdeste negl hjælper, når der skal skiftes lortebleer og synges vuggeviser. Ja, havde det ikke havde været for Arnold Schwarzeneggers 'Kindergarten Cop', kunne man måske ligefrem have fundet det opfindsomt at placere den kronragede actionbøf Vin Diesel (XXX) i rollen som ufrivillig babysitter. En situation, der opstår, da Shane Wolf 'mister' kodeeksperten Professor Plummer og må beskytte hans fem børn, mens børnenes mor er i Schweiz for at få adgang til det tophemmelige indhold i sin afdøde mands bankboks i Zürich. Så Shane Wolfe må spænde snuggli-posen og sikkerhedsselen for at klare dagen og vejen for en håndfuld unger, der heldigvis for morskaben ikke er synderligt påvirkede af, at deres far lige er blevet nakket af serbiske mordere. Men Professor Plummer var vist heller ikke så tit hjemme. Svag til det med kvalitetstid, så skidt pyt. Og maden flyver, babyen skider, og teenagerne er sure og på tværs. Så læderhalsen får sin sag for, da han introducerer militærdisciplin i forstadsvillaen. Men Shane Wolfes snarrådighed og erfaring i at løse svære situationer med probate midler kommer også børnene til gode, og langsomt får de to parter respekt for hinanden. Børnene får en tiltrængt lektion i disciplin, mens soldaten på sin side lærer noget om familier, gensidig respekt og får et godt øje til børnenes lækre skoleinspektør. Og så er familieværdierne jo ligesom sat på plads i en film, der aldrig er hverken mere eller mindre end mildt underholdende.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.