Midtvejskrise. Globalisering. Arbejdsløshed. Rationaliseringer. Fusioner i erhvervslivet. Faderbindinger. Lyder det ikke som de helt oplagte emner at skabe en komedie over? Nej, vel. Men ikke desto mindre er det lykkedes med varme, vid og charme for amerikanske Paul Weitz, der tidligere blandt andet har vist sin kunnen i den lejlighedsvis morsomme 'American Pie' og filmatiseringen af Nick Hornbys 'About A Boy'. Denne gang har han selv bådet skrevet manuskript til og instrueret 'In Good Company', der er en seværdig film om et aktuelt emne. Ligesom det er sket for mange andre kloden over, inklusive i Danmark, ændrer hverdagen fuldkommen karakter for den 51-årige annoncechef på det hæderkronede magasin Sports America, Dan Foreman (Dennis Quaid), da selskabet bag bladet fusionerer med giganten Globecom. Herfra skal den ivrige, men helt uerfarne Carter Duryea (Topher Grace) overtage chefposten og gøre klar til rationaliseringer og fyringer. Han gør Dan til sin 'sparringspartner' og invaderer hans privatliv, da hans kone skrider fra ham. Katastrofalt for Dan Foreman, der værner om sine to døtre som om en sprængfarlig atomreaktor, forelsker den ældste af dem (Scarlett Johansson) sig i juniorchefen. Den umage trekant bevæger sig ud i et emotionelt minefelt, og Paul Weitz følger nysgerrigt med. Han lader ikke sin komedie eksplodere i knivskarp satire og oneliners, men lader sine personer udvikle sig og konstant vise nye sider i et samspil med en sjældent vellykket kemi. 'In Good Company' skildrer den klassiske konflikt mellem den gamle, hæderkronede, garvede leder, som udfordres af den unge, energiske, ensporede døgenigt, men gør det uden at tage stilling på forhånd. Derfor er der plads til skuespillerne, også i de fint besatte biroller. Gensynet med Dennis Quaid, der her som den omplacerede overhund må finde alle strenge frem i sit spil, er herligt. Topher Grace får både stor humor og fine nuancer frem i sit portræt af den fremadstormende, men også dybt ensomme chef, og Scarlett Johanssons sensitive studine er afbalanceret i sin sensualitet. Netop fordi 'In Good Company' lader det være op til sit publikum selv at tage stilling i konflikten og til det tomme management-ævl bag fusionerne, er filmen virkelig godt selskab. En sympatisk og sine steder særdeles morsom film om svære emner.