Et blodbryllup og to begravelser kunne denne fremmedartede romance også hedde. For den handler både om et iskoldt, forretningsmæssigt bryllup, hvor brudgommen har svært ved at levere svigerfar de lovede kontante ydelser og må undgælde med et skud hagl i kroppen - og på den anden side om den ægte ømhed og tiltrækning mellem to modne mennesker, der mødes ved deres afdøde ægtefællers respektive gravsten. Den kønne enke Nina sælger til daglig vodka af tvivlsom tilvirkning fra et forblæst skur midt i den snedækte armenske ødemark. »Hvorfor hedder det Vodka Lemon, når det smager af mandler«, spørger en kunde fornuftigvis, og hendes lakoniske svar lyder: »Det er armensk«. Her er der intet der fungerer, mindst af alt det verdensmarked, der skal bringe velstand til alle. En af de kurdiske lokalbeboere »savner kommunismen«. Nu har vi ellers fået friheden, indvender en anden. »Ja, men alt andet har vi mistet«. I denne trøstesløshed har Nina knapt nok til bussen, når hun skal ud til mandens grav - så da den flotte, men fåmælte enkemand Hamo betaler for hende, kommer de i snak. Han har nogle få dollar (ja, US-dollar er den brugbare valuta!), fordi han har solgt både klædeskabet og sin gamle uniform. Alle bor usselt og fugtigt, Nina dog med nogle få indtægter via datteren, der kan spille klaver. Men er det musik, hun bliver betalt for af de velbeslåede herrer, der henter hende i bil? For landsbyfolkene selv er det ellers et flerdages projekt bare at afhente et brev i Jerevan - fra den udvandrede søn i Paris, en anden verden. Her er elendigheden isnende virkelig, patetisk og poetisk realisme er blandet half-and-half. Filmen åbner dermed for en verden, som globaliseringens billedindustri ellers med flid vender ryggen til, og den fletter sine blide billeder af tromme- og blæserorkestre sammen med brutalitetens, afstumpethedens dokumentation. Klaverets fine toner gennem den uophørlige blæst hen over stepperne. Formelt set er filmen uforløst i sit forgæves forsøg på at beslutte, om den skal blive til tragedie eller eventyr. Men dens uforglemmelighed ligger netop i dette uafgjorte valg, som en på én gang forkommen og galgenhumoristisk hyldest til livsviljen under de mest umulige omstændigheder.