Hvis man tænker på antallet af smukke unge mennesker, der har mistet livet i den endeløse strøm af amerikanske teenagegysere, vi præsenteres for her på egnen, er det fandeme faktisk virkelig uhyggeligt. Så mange lemmer, så meget blod, så meget liv helt spildt, thi det virker unægtelig, som om det er helt umuligt at forbedre genren. En af dem, der har kastet et formildende skær ind over Hollywoods slagterier, er instruktøren Wes Craven, som bl.a. med sin 'Scream'-trilogi har fået en smule humor til at boble op i blodbadet. I 'Cursed' er det den gode gamle myte om varulven - mennesket, der bliver forbandet og forvandler sig til et frådende monster et sted mellem bjørn og ulv, han forsøger at bringe nyt liv. Selv om det lykkes for Craven og manuskriptforfatteren at tage mildt pis på både Hollywood og de grufulde varulve ved for eksempel at lade en umanerlig emsig pr-dame være en af slagsen, lykkes opgaven ikke just. Dertil er der simpelthen for meget ligfabrik, computergrafiske monstre og tomgang i 'Cursed'. Bevares, Christina Ricci med den smukke høje pande og den meget lovende Jesse Eisenberg, der er bedre end Aston Kutcher uden på nogen måde at være lige så irriterende, gør det absolut fint som søskendeparret Ellie og Jimmy. De involveres en aften i en trafikulykke i skoven og overfaldes af et virkelig vildt bæst. Dagen efter begynder de at udvikle skærpede sanser, unaturlig styrke, uhæmmet selvtillid og en sær seksuel tiltrækning. De er med andre ord ved at blive varulve. Os så kan myrderierne ellers tage fart, men bare rolig - Wes Cravens varulv er ikke mere skræmmende en naboens hund på en ond dag, og vi får en lykkelig ende under fuldmånens forsonende skær.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Nesbøs Harry Hole er nu stærkt tilbage. Sådan da
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.