Seriekonceptet er efterhånden så indarbejdet i Hollywood, at det åbenbart er bedøvende ligegyldigt om hovedrolleindehaveren stiger af eller på. Det var ellers en temmelig afgørende pointe for 'XXX', at den med brask og bram introducerede motordjævlen Vin Diesel som en ny tids mere uslebne James Bond. Navnet var Cage. Xander Cage. Nu er Diesel forduftet, men der skal mere til at stoppe planerne om en 2'er. Til at erstatte det kronragede blegansigt har man rekrutteret rapperen Ice Cube. Nu er navnet Stone. Darius Stone. Stone som i Stoneface. Et ansigtsudtryk Ice Cube dyrker med stor konsekvens. Ice Cube har erfaring og kan både slås og være alvorlig. Det kniber lidt mere med at være vittig hund, men værre er det på en måde, at valget af Ice Cube virker som at trække en småslidt kanin op af hatten. Noget tilsvarende gælder valget af Willem Dafoe i endnu en iskold skurkerolle. En sort pseudo-James Bond? Man har tilsyneladende opgivet tanken på forhånd. Så de sørgelige rester af 007-plagiat hænger og blafrer forvirret i luften, mens 'XXX2' begiver sig i en helt ny retning. Her er action ikke så meget hip, som den er både hip og hop. At Amerika skal reddes fra fule kræfter, er der ikke noget nyt i. Det nye er, at det skal ske ved hjælp af rapperne Ice Cube og Xzibit og et toptunet posse af gangstas, der er parat til at slå et slag for friheden, fordi det vil være ulig meget sværere at være en af gadens driftige slyngler under et diktatur! Det er da en morale, der vil noget: »Den frie verdens skæbne i hænderne på en bande hustlere og tyveknægte«, som det så smukt, og ikke uden ironisk vid, hedder. Produktionsselskabet Original Film har gjort det til lidt af et varemærke at præsentere lækre hestekræfter på lærredet. Også 'XXX2' er en blanding af actionfilm og automobil-pin-up. Tempoet ligger solidt i hænderne på manden bag rattet - 'Die Another Day'-instruktøren Lee Tamahori, der i tidernes morgen for omkring 12 år siden debuterede med den fremragende 'Once Were Warriors'. Krigerne fra New Zealands sociale slagtilfælde er nu blevet byttet ud med mere popkulturelle kamphaner, der tjener til svømmepølen og racerbilen ved at føre sig frem som de undertryktes krigerkaste og rimsmede. Men ironi til side, så er 'XXX2' faktisk sjovere, jo mere den ligner en hiphop-fantasi med masser af skydevåben, rødglødende gryder og forlygter i størrelse XXX-large. At tage den helt alvorligt som actionfilm er noget sværere. At se den som en film, der vil kunne gå James Bond i bedene, umuligt. Dertil er dens action for tæt på et computerspil med en hovedfigur, hvor animationen af de store bevægelser er o.k., mens Ice Cubes drævende mimik og replik ikke kan siges at være helt på niveau med den påkrævede standard.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen