Med kun godt hundrede års kendskab til røntgenstråler kan vi vel ikke udelukke endnu ukendte bølgelængder i universet. Men det kræver nu mere end barnetro at acceptere sne på skærmen og knas i radioen som henvendelser fra de afdøde, ja, endda som advarsler om forestående død! Jonathan Rivers er ikke noget barn, men far til ét og gift igen, da hans ny, gravide kone forsvinder og mange uger senere findes død i en flod. Et uheld med bilen? Nej, snart knitrer interferenserne mellem denne verden og den anden: EVP, dvs. Electronic Voice Phenomena. En ældre herre har opfanget den afdøde fru Rivers' kontaktforsøg i sit private radio- og videolaboratorium. Snart er Jonathan overbevist, ja, så besat, at han forsømmer arbejdet og sin særdeles nulevende og omsorgsfulde lille søn. Og i samarbejde med en anden efterladt (Deborah Kara Unger) involveres han i forsøg på at redde en kvinde, der er efterlyst, men ikke død - endnu! Der er voldsomme voltstyrker mellem himmel og jord, når de onde ånder vælter elmaster. Men de truende, tågede fænomener på hjemmestudiets monitorer bliver ærlig talt lumsk kedelige at se på og lytte til. Forestillingerne om blide sjæle og onde poltergejster i en anden verden er og bliver gammel spiritistvin på den elektroniske kommunikations ny flasker - og udstrålingen i Michael Keatons kølige krejlerfjæs i rollen som Jonathan Rivers er der nu ikke meget overnaturligt ved.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Nesbøs Harry Hole er nu stærkt tilbage. Sådan da
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.