'Agent Catwalk'blev så solid en kommerciel succes for Sandra Bullock, at en 2'er ikke er en decideret overraskelse. Superrollerne står ikke ligefrem i kø, og når Bullock også selv er producenten bag 'Agent Catwalk', skulle da pokker lade en god malkeko stå og sygne hen. Det er der ikke i sig selv noget odiøst i. Bullock og hendes manuskriptforfatter har klart nok haft det hyggeligt med at forestille sig, hvordan den hemmelige agent Gracie Hart har klaret livet som berømthed, siden hun uforvarende blev toer i kampen om at blive Miss America. Når nu hun ikke længere kan være hemmelig, bliver den gryntende og hårdtslående hun-agent udvalgt til at være FBI's ansigt udadtil. En smuk presseagent. Det indebærer bl.a. en ny fokus på kvindelige dyder udi makeup, poseren og den slags. Hvilket en hvinende stylistbøsse med et godt hjerte selvfølgelig skal tage sig af. Rollen som kontrast i en buddy-buddy -film med kvindeligt fortegn er tillagt den møgsure og aggressive afroamerikaner med det hårdtslående navn Sam Fuller, Gracies nye makker spillet af Regina King. I dén konstellation er der en del moro at hente. Skidt for'Agent Catwalk 2' går det sådan set kun, fordi en film trods alt også skal have en handling. I så henseende virker det, som om man næsten ikke har orket at lægge hovedet i blød. Men altså: Gracie Harts nye veninde, skønhedsdronningen Cheryl, og skønhedskonkurrenceværten Stan Fields (William Shatner) bliver kidnappet af to fæle rockere. Der skal betales løsepenge, ellers ... Som pr-agent har Gracie fået besked på at blande sig udenom, men når nu det samlede FBI-apparat ikke kommer ud af stedet, må Agent Catwalk tage affære. Spændingsmomentet kan ligge på et sted, der er så lille, at det næsten ikke findes. I hvert fald har instruktøren John Pasquin ikke kunnet finde det. Dog befinder humoren, der udspringer af Gracie Harts problemer med kønsroller og kampfæller, sig lige netop inden for området, man må beskrive som det nødtørftigt acceptable.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Forfatter og gårdejer: Har regeringen helt glemt den groveste miljøforbrydelse begået herhjemme i de seneste 25 år?
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Lise Korsgaard
Olav Hesseldahl
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























