Det er oplagt at overfalde den skønne og meget italienske romance 'Bliv hvor du er' med spørgsmål som, hvorfor en veluddannet, selvstændig og smuk kvinde vælger at blive hos en mand, der indlysende er utro, og hvorfor 'den anden kvinde' forelsker sig i en langt ældre mand, som oven i købet brutalt voldtager hende? Men man må tage med i overvejelserne, at filmen, som er instrueret af hovedrolleindehaver Sergio Castellitto selv, bygger på romanen 'Non ti muovere' af den kvindelige forfatter Margaret Mazzantini. Pointen synes at være, at kun én ting kan forene modsætningen mand og kvinde og få os til at blive, hvor vi er, nemlig babyer. Børn er kærlighedens gave, der får kvinder til at tilgive svigt og mænd til at forblive tro. Et synspunkt, man ikke behøver at dele for at nyde 'Bliv hvor du er'. Selv om det tilbageskuende trekantsdrama ofte bevæger sig på kanten af det melodramatiske, er spillet i top. Den usagte passion lyser ud af Penélope Cruz, der med rette har vundet priser for sin rolle som den charmerende, indtagende, voldførte og ikke just selvstændige kvinde med det næppe tilfældige navn Italia og Sergio Castelittos Timeteo i oprøret mod det afrettede liv som succeskirurg. Deres på alle måder sønderrevne kærlighedshistorie oprulles, da Timeteos datter svæver mellem liv og død efter en trafikulykke, og han tænker tilbage på dengang, han var ved at forlade sin ellers smukke og lysende kone. Ligesom hans far i sin tid forlod ham selv. Den grumme kærlighed, den afstumpede sex og det altid nydelsesværdige, italienske landskab går op i et på én gang realistisk og smukt skæbnefællesskab. Se, dét er en vellykket trekant.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Regeringen har fået nok: »Alt for mange elkunder har alt for længe levet i det vilde vesten«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.