En mand har mistet troen i Jerusalem. Kan han genfinde den og dermed sit ståsted på en rejse tilbage til religionernes by? Det spørgsmål er dramaturgisk drivkraft i instruktøren Jeppe Røndes selvbiografiske dokumentarfilm 'Jerusalem, min elskede', der har vundet seks internationale priser. Priserne er fortjent, selv om en længde på 74 minutter er i overkanten. Der er interview med kristne, jøder og muslimer undervejs, men ikke et øjeblik er der tale om endnu en tv-udsendelse fra byen, hvor religionerne kolliderer, krigen foregår konstant, og tilskueren nødes til at tage stilling i konflikten mellem Israel og Palæstina. Det personlige skisma, den melankolske musik og de glødende billeder fører denne film til et helt andet sted end ind i journalistikken. 'Jerusalem, min elskede' er poesi om eksistentielle menneskelige spørgsmål.