'Spanglish' er betegnelsen for den sproglige blanding af spansk og engelsk - et sprog, som tales af 40 millioner amerikanske latinos. Det er også betegnelsen for en kulturforskel - eller måske den lidt klichéprægede kulturforskel, mange amerikanere ser i latino-indflydelsen i USA - sådan lidt mere temperamentsfulde og selvsikre udenpå, er latinoerne, dét man med et tvetydigt ord kalder 'stolte'. Og lydige mod mor og far. Og traditionelle. Og farverige. Og smukke. Og det er også stort set, hvad instruktøren James L. Brooks mener om latinoerne. Han har tidligere lavet 'Terms of Endearment', 'Tid til kærtegn', og han har lavet 'Broadcast News' og 'As Good as it Gets' og 'Jerry McGuire'. Han er med andre ord en solid instruktør, altid lige på kanten af det sentimentale, som han i sidste øjeblik får vendt til det humoristiske. Hushjælp i middelklassen I 'Spanglish' følger vi en ung mexicansk kvinde ind i USA, hvor hun bliver hushjælp i en middelklassefamilie, som består af far, mor, mormor og to børn - alle sammen på hver sin måde meget amerikanske. Mormor er sød, men drikker lidt rigeligt sprut allerede inden klokken 12, barnebarn 1 er teenager og for tyk, men ellers sød nok, barnebarn 2 er en lille dreng - og far (Adam Sandler) er chefkok - og det, jeg ville kalde 'eridofob'. Det vil sige en person, som frygter og undgår strid og spektakel. Til gengæld er hans hjemmegående kone så blevet spektakelmageren, en velvillig, men lettere hysterisk kvinde, som kan få småting til at gå op i en spids, og som græder en del over disse småting. Jeg kommer til at tænke på tv-reklamen for Stryhns leverpostej - den, hvor en målbevidst uudholdelig person bliver slået i gulvet med en pakke Stryhns - som personen hellere skulle have spist. Tag det så roligt, kunne man også sige, helt enkelt. Men her kommer Flor (Paz Vega), den unge smukke kvinde fra Mexico. Hun har en datter, som allerede er bedre til engelsk end sin mor. Sprogforbistringen vil ingen ende tage, heller ikke Flors forundring over den amerikanske storfamilies normale, men alligevel unormale opførsel. Og meget af filmen viser hendes ærlige, men alligevel uforstående reaktioner på familiens gøren og laden. Hendes stilling bliver familiær, for selv om ingen siger det højt, ser de alle sammen på hende med respekt. Hvad er det, hun kan? Anstændig forelskelse Hun skulle nok ha' kunnet noget afgørende mere, hvis vi helt skulle være med på hendes overlegenhed. Hun vogter over sin lille datter (Shelby Bruce) og overtager faktisk, selv om det ikke er en tilsigtet pointe, en hel del af den amerikanske families trang til at hengive sig til ligegyldige detaljer. Men hun er smuk. Og den stakkels chefkok og fader forelsker sig blufærdigt og anstændigt i hende. Skal jeg ikke køre dig? Det er den replik, der hænger i ørerne, skønt han siger en del og brænder inde med mere. Her skal ikke afsløres, hvordan den forelskelse udvikler sig. Men jeg tror, at filmen kunne have været meget, meget bedre med en mere ægte mand end Adam Sandler som kok og fader. Der er for meget stand-up-komiker og for lidt viril power i hans udstråling, og Flor får ikke et modspil. Så er filmen også ubegribeligt lang. Det giver, summa summarum, tre styk hjerter.