Hvis nogen spørger, hvor Århus er, er det jo let nok at pege på en plet ved Århusbugten under Djursland. Men hvad tænker man på, når man tænker på byen? Er det torvet og domkirken, rådhuset og Musikhuset? Det hele, vil man nok svare, men hvad er så 'det hele'? Er det også ringvej 2, er det forstæderne med de vidtstrakte parcelhusområder og store indkøbscentre langt fra centrum? Tja, vil de fleste svare. Ja!, svarer Jens Ravns glimrende film 'Hvor er byen?' om de seneste 50 års byudvikling. De færreste bor i dag i byernes historiske centre, der er blevet en slags levende frilandsmuseer med lidt erhvervsfunktioner og luksusboliger. Langt de fleste folk bor og arbejder i forstæderne, det er her, de har deres dagligdag, her de handler ind, og her de har deres fællesskaber, som ofte inkluderer en køretur i egen bil. Danskernes liv udfolder sig ikke længere inden for de traditionelle bygrænser. Vi er kommet til en tilstand, hvor mange folk arbejder i én by, bor i en anden og har fritidsaktiviteter i en tredje. Med motorvejene og broerne over bælterne er landet blevet samlet til en stor udflydende by. Om føje år vil forstædernes store indkøbscentre blive betragtet som en bevaringsværdig kulturarv, siges det i filmen. Filmen opvurderer forstæderne alene ved at vise dem som by med en egenart, som det er fremtidige arkitekters opgave både at fastholde og forbedre. Det er storartet formidling af den ny pragmatisme i byforskningen og kan glimrende tjene som udgangspunkt for undervisning og ikke mindst debat i de ældste klasser i folkeskolen og højere læreanstalter.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview