0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hverdagens ildsjæl

Denne uskrømtede hyldest til Brandmanden - jo, bag filmens idé anes glorien omkring nationens helte fra Ground Zero - er en af den slags film, der er bedre, end de egentlig er.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

- PR-foto

Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Fordi der er lagt en gennemført oprigtighed i udførelsen af en lige så banal som sympatisk idé - at hylde den, der sætter sit liv på spil for at redde andres - kombineret med en også grundlæggende banal historie: et liv genoplevet i flashbacks af sådan en redningsmand fra Stigevogn 49 (titlen), der nu selv ligger på et gulv i en fabrikslabyrint og venter på, om kollegerne når frem, før flammeinfernoet knuser ham.

Når dét ikke stinker af katastrofespekulation, skyldes det ægtheden i hver detalje. Bulmende grådigt flammehav, svimlende svæv i tyndt reb ned langs facader for at redde brandofre ud ad vinduer, ufremkommelige betonarmeringer og damphvæsende varmerør i brandfældernes iltfattige indre.

Og midt i dét en på én gang lidt hæmmet og målbevidst ung mand, Joaquin Phoenix, helt tæt på dette hverdagsmiks af fåmælt generthed og stålsat pligtfølelse; jo flere kolleger der omkommer eller invalideres i arbejdet, des stærkere føler han ansvaret for at gøre sig fortjent til sin gennemsnitslykke med Linda (Jacinda Barrett, køn, men glamourfri) og børnene.

Så stærkt, at han imod familiens klare interesse afslår et tilbud om skrivebordsarbejde.

Så ham tror vi på. John Travoltas paradoksale, barsk-joviale personale- og brandchef såvel som kollegerne med karlekammerløjerne i ventetiden på stationen forbliver skitser.

Så når risikoen for en overdosis af heroisme på tværs i halshullet undgås lige til det sidste, skyldes det enkle, men virkelighedstro stunt og karakterstudiet omkring en basal konflikt: Kan jeg ofre mit liv for andre? Kan jeg leve med at bjerge det - på bekostning af andres?

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere