Det er sjældent, at man i en dansk underholdningsfilm for børn kan tale om en skuespillernes film. Men det kan man roligt gøre i Peter Flinths filmatisering af Bjarne Reuters populære 'Fakiren fra Bilbao'. En såkaldt gyser-komedie med tryk på komedie. Gys er der ikke meget af. Til gengæld ikke så lidt munter-makaber humor, der rammer tidsånden lige i smilehullet. Som nu f.eks. bedemanden Maxwell Mooney, der har så kærligt et forhold til sit fag, at han har givet sin krematorieovn kælenavnet Varme Viola. Mooney bliver spillet af en gyseligt veloplagt Ole Thestrup, der efter rollerne i 'Blinkende lygter' og 'De grønne slagtere' understreger, at hans vellystigt slibrige stil udgør en herligt hårrejsende farve på den danske filmpalet. Som fakirenfra Bilbao udstråler den tyske shooting star Moritz Bleibtreu med accent som et blanksuttet bolsje en smittende blanding af barnlig naivitet og voksen charme. Det skal lige understreges, at der ikke er tale om en indisk fakir, men om en sabelsluger i guldtresset matadorjakke, der har været spærret inde i en kuglepen i 50 år og af samme grund har en tvivlsom odør. Sidse Babett-Knudsen er som porcelænsmalende mor med komisk timing tilbage i det barnlige univers fra 'Fanny Farveløs' og 'Mirakel'. Mor til tvillingerne Emma og Tom, hvor Aksel Leth ('Olsen Banden Junior') og især Julie Zangenberg ('Klatretøsen') er de tvende dele af et opvakt par. Historien handler om en juvel, et spøgelseshus ved navn Elgens Øje og et par lumske banditter på fri fod. Men handlingen er sådan set det mindste af det. Instruktøren Peter Flinth har hugget en hæl og klippet en tå for at få det hele til at hænge sammen. Det gør det da også så nogenlunde, men det er i de næsten surrealistiske enkeltscener, at filmen har sin styrke. Bjarne Reuters ret vilde fantasi lever fint i denne energiske og farverige film, der får meget af sin bedste energi fra spejleffekten mellem børn og voksne. De voksne er som helhed ret barnlige. »Telefonfis? Det er skam en alvorlig sag!«, lyder en typisk replik. Børnene er de handlekraftige i en film, der i øjenhøjde med både børn og voksne er blevet en underholdende børnefilm, der for en gangs skyld lever op til den kommercielt så håbefulde betegnelse familiefilm.