Ireren Brian Keenan og englænderen John McCarthy blev begge kidnappet af muslimske grupper i Libanon i 1986. Den ene var skolelærer. Den anden journalist, sendt ud for at rapportere om den førstes bortførelse. De to mænd levede indespærret i interimistiske celler i fire år. Under uhumske og brutale forhold. Svævende i uvished om deres skæbne. To meget forskellige mænd, der kun havde hinandens selskab til trøst. Det er der selvfølgelig kommet en ganske stærk beretning ud af. Eller måske er det mere rigtigt at sige, at kernen i 'Blind Flight' af samme indlysende grund er voldsomt stof. Det er jo en grum skæbne og et uhyggelig klaustrofobisk liv, de to uskyldige mænd blev påtvunget. Men ligesom de to fanger løber panden imod en mur, gør filmen om dem det også. Dramatisk er der selvsagt ikke den store ydre udvikling i en film om to mænd, der lider og lever under enerverende monotone betingelser. At Ian Hart brænder kraftigt igennem som den iltre og paradoksalt nok både desillusionerede og moralsk nærkampstærke irer Brian Keenan, giver ikke desto mindre filmen et dramatisk tyngdepunkt. Problematisk er det også, at filmen bygger på biografier af de to hovedpersoner selv. Det gør, at filmen på én gang opleves som værende tæt på og diskret distanceret. Et skønmaleri kan man bestemt ikke kalde 'Blind Flight', men alligevel sidder man tilbage med fornemmelsen af at have set en sminket selvfremstilling. Der er ikke tale om et heroisk melodrama, men der er dybder af desperation, seksuel frustration og uhumskhed, som filmen knap nok strejfer, og som nødvendigvis må have været der. Men det helt store spørgsmål er, hvorfor filmen kommer op og gør det netop nu. For det er ikke nogen stor film. Den uerfarne John Furse har ikke rigtigt nogle oplagte filmiske løsninger på sine dramatiske udfordringer. Filmen kan vel siges at fungere som en slags reference, når nu muslimske irakere er begyndt at bruge gidseltagning som et ubehageligt og effektivt våben. Men det ufortalt er 'Blind Flight' lavet, så den ikke har nogen mulighed for at undslippe sin egen indespærring. Det, der kunne have været et portræt af to mænd og en kaotisk historisk konflikt, er blevet en film om to mænd i et lukket rum. Hverken mere eller mindre.