En science fiction-film om en pomadiseret tæppehandler, der bliver bortført til en anden planet, som minder ikke så lidt om en blanding af et bøssediskotek og et bad taste party. Det er ikke hver dag, man ser en tyrkisk science fiction-film. Og tak for det, er man tilbøjelig til at tilføje, når man har set Ömer Faruk Soraks 'G.O.R.A.' Selv om det også er en oplevelse, man bagefter ikke ville være foruden. Dette pænt sagt udflippede flyvende tæppe af en film på mere end to timers varighed. Tæppehandleren Arik kommer til planeten G.O.R.A.. Her bliver han sammen med andre bortførte jordboer holdt i fangenskab og oplever et univers, der er et syret sammensurium af parodier på 'Star Wars', 'The Matrix', 'Det 5. element' og hvad den lettere ende af sci-fi-genren nu ellers har haft at divertere med i nyere tid. Læg hertil parodier på klassiske tyrkiske tårepersere. En blanding af spoof og Austin Powers på tyrkisk. Alt sammen udført i et vildt ujævnt tempo, og man nærmer sig grænsen til en ufrivilligt mystisk oplevelse for et ikke-indforstået publikum. Den slags problemer har de næppe i Tyrkiet. For der er man udmærket godt klar over, at hele denne plasticknirkende science fiction-parodi kun er et aparte fremføringsapparat for den populære tyrkiske stand-up-komiker Cem Yilmaz. Der helt i stil med Mike Myers i 'Austin Powers' spiller både helten, skurken, skurkens bøssede højrehånd og endnu en figur, jeg ikke lige fangede i forbifarten. Plus han selv har skrevet manuskriptet. Det er således ganske sandsynligt, at et tyrkisk publikum, også i Danmark, vil ligge flade af grin over Cem Yilmaz' løjer. Med sine mange finter om homoseksualitet, sine filmcitater og dens noget pubertære optagethed af prutter, hvidløgsånde og bagpuleri i dyreverdenen vil den nok virke provokerende og underholdende på den moderne måde. Men ak, i forhold til tragedien har humor i nærmest tragisk grad svært ved at krydse kulturkløfter og sprogbarrierer. Selvfølgelig lo jeg indimellem. Vel nogenlunde lige så ofte som et tyrkisktalende publikum ville le, hvis man viste dem en Walter & Carlo-film.