Den bedøvende kliché af en dansk titel dækker udmærket denne anstrengte farcebagatel af en historie om sølvbryllupsægteparret, hvis voksne datter omsider er flyttet, og som derfor vil på kryds i Caribien i stedet for at punge ud til det årlige, traditionstvungne juleræs. Kun en tåbe frygter ikke julen, men kun en tredobbelt nar tror, man ustraffet kan droppe den helt - på en amerikansk middelklassevillavej, der blev nummer seks i lokalsprøjtens julepyntkonkurrence året før!? Hyggetyranniets vejpatrulje anføres af Dan Aykroyd, så bidsk at det er velgørende, men især fordi Tim Allen undergår sig selv i minimal udstråling, og Jamie Lee Curtis er så fejlanbragt i rollen som hysset hausfrau, at hun trods store anstrengelser kun er morsom eller bare troværdig i ganske få glimt først i filmen. Antijuleaktionen trues både af gruppepresset og af moderlig sentimentalitet. Og da datteren alligevel melder sin ankomst juleaftensdag, er slaget tabt! Villavejens stjernegale lyskædeorgie gør Chevy Chases hjem til en jordhule. Men her er alt postulat eller kliché, fra den kvalmesøde gamling i nisserollen til den hårdhjertedes godgørenhed i ellevte time, den planlagte ublandede morskab bliver kun til et par skæve grin. Juleskulkerne hedder Krank, og syg er hele hulheden fra John Grishams novelleindustri. Så dén skal vi vel trækkes med på en eller anden skodkanal hver december fra nu af.
Hyggetyranni
Lyt til artiklen
