Hvad er der at sige af pænt om filmen 'De-Lovely' om komponisten Cole Porter? Tjo, lad mig tænke mig om. Topnummeret får vi bidder af, og det er såmænd Robbie Williams, som i få sekunder bringer talent og spænding til nummeret 'Its De-Lovely', men herefter glider anonymt ud i mørket. Hvis jeg havde mødt ham, ville jeg have holdt ham grundigt fast og bedt ham om at synge hele molevitten, med samt hvad der er i den, men så havde filmen også været dyrere. Og bedre. Nu er den blevet billig, en discountmusical med Kevin Kline i hovedrollen som en tilbageskuende, etbenet komponist, som sidder og mindes sit liv og sin store kærlighed, hustruen Linda. Ikke at han var specielt heteroseksuel, Cole Porter. Det er han heller ikke her, selv om hans seksualliv er omgivet med en følsom diskretion af de nærmeste, inklusive Linda. Nej, hvor hun elsker ham. Han er en entertainer af Guds, eller i hvert fald Hollywoods nåde. Dyrket, beundret, forkælet, og omgivet af hyldest, flygler og klaverer, hvor han end færdes. Musikken er det vigtigste, men den er a) ikke oversat - hvilket er et forbløffende fejltrin - og b) den lyder stort set ad helvede til. Hvad med den herlige 'Let's Do It, Let's Fall In Love', som også har en vittig tekst? Uha, man kan huske Noël Cowards indspilning, og man græmmes. Kevin Kline smisker og smasker sig igennem rollen som Cole Porter. Elegant, elegant, har instruktøren sagt. Skuespilleren er forelsket i sin smukke mund, som her gør det ud for biseksuel madding. Ikke ét sekund er der alvor på spil. Kevin Kline, altså! Var det ikke ham, som var sjov i 'A Fish Called Wanda'? Ashley Judd spiller Linda, først smuk og siden hostende. Ved det første lille host ved vi, hvor det bærer hen. Kan ikke anbefales! Slet ikke til musikelskere. Irwin Winkler hed instruktøren, og om et par år dukker filmen vel op på den besynderlige tv-kanal med kongekrone over, Hallmark. Øv, komma, øv.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen