Endnu en fredag aften slingrer af sted på vanligt beskub i lillebyen med druk, hor, hærgen, sprutkørsel og almindeligt forfald. Lige indtil klokken slår 23.14, og alting går i sort i et endeløst nattesort minut. Sådan er dogmet eller oplægget for Greg Marcks' bagatel eller gimmick '11:14', som lægger sig i forlængelse af film som '21 Grams', 'Memento' og 'The Butterfly Effect' fra de senere år, der alle fortælles baglæns. Her er handlingen dog snarere samtidig på flere scener, som vi kender det fra tv-serien '24 timer'. Med den metode får den 26-årige debutant Greg Marcks med sin stjernebesætning forbundet ti skæbner og to dødsfald i minuttet 23.14 i den lille amerikanske soveby, hvis fordærvede ungdom bringer 'Twin Peaks' i erindring. Bare udsat for en kontant kynisme frem for David Lynchs syrede poesi. At gengive hele den hæsblæsende handling, der sættes i gang af hele to påkørsler, vil både være unfair og forvirrende. Så lad os nøjes med at konstatere, at i centrum for historien står den forførende teenagesexprinsesse Cheri (Rachael Leigh Cook) med tråde i flere ungersvende samt sin far, spillet af Patrick Swayze i et dejligt comeback, selv om hans karakter og motiverne for den ikke er helt afklaret. I biroller er der gode præstationer af også Hilary Swank som den bøjlebeklædte ekspedient på tankstationen, Ben Foster som uheldige Eddie og Barbara Hershey som den velmenende Norma. Filmen skal ses for sit stilistisk set vellykkede eksperiment, sine fortættede nattebilleder og sin underholdende handling, der er god nok til at få os til at hænge på til sidste afsløring. Man skal ikke forvente at finde de store dybder, men som studie i, hvordan mennesker reagerer under voldsomt pres og forsøger at tørre skylden af på hinanden, er '11:14' bestemt alle sine 86 minutter værd.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø