'Bloody Sunday' var en engageret og barsk realistisk udlægning af den berygtede massakre i Ulster. At filmens instruktør, Paul Greengrass, er blevet overladt efterfølgeren til 'Bourne Identity', 'Bourne Duellen', viser sig at være et overraskende godt valg. 'Bourne Duellen' er action med accenten lagt et lidt andet sted. Filmens action afvikles med alt det tempo og al den spænding, genren fordrer, men samtidig har filmen en helt anden tone. En sandpapirskornet og tør realisme, der gør det opskruede tempo langt mere nervepirrende, end man er vant til. Selv biljagten er mere brutaltrafik end fartritual. Fordi filmen ikke opleves som et spil, men som en realitet. Plottet bygger på en roman af spændingsleverandøren Robert Ludlum, og historien om agenter og muldvarper er nøjagtig lige så meget en konstruktion, som den slags plejer at være. Men bliver alligevel noget andet - en action-thriller bygget på et fundament af Le Carré'sk desillusion. Matt Damon gentager rollen som dræberagenten Jason Bourne. Igen må man slå fast, at når Damon spiller op imod sit blødt definerede ydre, slår det gnister. Bourne har slået sig ned i Goa sammen med kollegaen Marie (Franka Potente). En professionel og statsansat dræber med hukommelsestab. Men i kvalmende glimt tager noget form. Noget, som han er nødt til at komme til bunds i, da fortiden indhenter ham med voldsom styrke. En CIA-operation i Berlin er endt med to døde agenter. Selv om han befinder sig i Goa, peger et fingeraftryk på Bourne som gerningsmanden. Jagten er gået ind. Morderne jager Bourne. Bourne jager sandheden om sig selv. De to spor fører ubarmhjertigt i samme retning. Fra Indien til Napoli og via Langley og München til den tidligere koldkrigshovedstad Berlin og mordet på en russisk demokrat, der kom for skade at stå i vejen for skruppelløse oliemilliardærer. Spændingen er knugende. Tempoet er højt. Kulisserne pågående virkelige. Musikkens puls langt mere præget af nerve, end man er vant til. 'Bourne Duellen' er alt andet end en bovlam 2'er.