En slags live action-version af 'Shrek' må have foresvævet bagmændene, der både vil plagiere og parodiere eventyrverdenen over opskriften 'Gid fanden havde brødrene Grimm'. Desværre uden Shrek-folkenes ildsprudende originalitet og dynamik. Resultatet er ikke en susende, men en sivende forbier, harmløs, men kikset som sin danske titel: Ung pige vokser op i underkuet plastic-middelalderland med dén dåbsgave fra en velmenende fe at være lydig over for enhver ordre. Dét udnytter stedmor og papsøstre. Men hjulpet af en slags talende grønspættebog (tjenestepigens forheksede kæreste!) og en oprørsk nisse får den kun alt for konventionelt artige Ella (Anne Hathaway) foruden de kønne knæ i flæseblusen også ben i næsen. Hun og den forkælede, noget splejsede, men renhjertede prins Char (Hugh Dancy) vokser minsandten med kærligheden. Men kan de mon udfri nisser, orker, kæmper m.fl. fra deres slaveri som klicheer af sig selv? Modstanderen er prinsens klamme onkel Edgar, Cary Elwes som prins John-kopi, komplet med talende hofsnog ved navn Heston (til forskel fra Disneys sir Hiss). Men hverken Elwes, Vivica Fox som snotforvirret fe-gudmor eller Aidan McArdle som nissen (»jeg er ikke dværg!«) med en forståelig svaghed for kæmpekvinden Heidi Klum formår trods enkelte gode takter at bryde forudsigeligheden. Vær dig selv, lyder filmens gribende enkle vejviser til lykken. Gid instruktøren - der med low budget-debuten 'Billy's Hollywood Screen Kiss' blev indstillet til bl.a. Sundances store pris - selv havde fulgt den opskrift. Han har nok nydt et budget med plads til foto- og computertricks, men resultatet er altså et blegt remix af især 'Askepot', 'Men In Tights' og 'Shrek'. Sidstnævntes meta-glansnummer, 'den svævende karateprinsesse', - som var en hilsen til 'Matrix' og 'Tiger på lur ...' - får vi gudhjælpemig her en ny hilsen til, nu altså som manipuleret kødfilm og dermed baglæns dobbelt-ironi. Men end ikke en ærlig omgang frem og tilbage kunne have tryllet dette genbrugs-dejmiks om til rigtig eventyrkage.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø