Efter at have været en tur i sneen i Norge sætter 'Min søsters børn' nu kursen sydover. Til Egypten, hvor pyramiderne sørger for en solvarm og spektakulær kulisse om en ellers noget forkølet lille historie. 'Onkel' Peter Gantzler er denne gang skrevet helt ud af historien. Eftersom Mor bliver hjemme og Far (Niels Olsen) allerede bliver agterudfløjet i lufthavnen, kommer ungerne til faraonernes land kun i selskab med den snobbede nabo Fru Flinth. Når hun indvilger i at tage ansvaret for naboens skarnsunger i en uge, er det chancen for at give dem »et slag dannelse«, der lokker. Fru Flinth drager til Ægypten med møgungerne. Hvilket betyder, at Lotte Andersen nærmest alene skal bære den store voksenbyrde i 'Min søsters børn i Ægypten'. Det gør hun med imponerende energi. Som tilfældet var det i 2'eren, er det Lotte Andersen, der med fagter og mimik og charme bag det påkrævede overspil, udgør det komiske tyngdepunkt. Men at hun næsten skal trække voksenlæsset alene, understreger fornemmelsen af en yderst skrabet film, selv om de pyramidalske rammer siger det modsatte. Det meste af budgettet på 23 millioner kroner må være gået til rejseudgifter. Pyramiderne er flotte, men historien rummer ikke mere sjov og dramatik end et par i hast nedkradsede postkort. Eneste plus er at 'Min søsters børn i Ægypten' opleves som lidt mere frisk end forgængeren. I min 'Min søsters børn i sneen' prøvede man at lokke teenagerne i biffen ved at pumpe en børnefilm med hormoner. Det har man heldigvis undladt denne gang. Selvfølgelig må storesøster Amalie (Neel Rønholt, der faktisk kan spille skuespil) blive lun på en ung mand, men det sker så uskyldigt som i en 'Far til fire'-film. At der bliver skottet til den gamle danske filmuskyld, understreger kamelvæddeløbets hentydning til Poul Reichhardts »Kom så, Ibrahim!« i Morten Korch-filmen 'Det store løb'. Men på trods af friskheden er det ikke en tilfredsstillende vare, der bliver leveret. Er det virkelig så sjovt, at lille Blop skal tisse og elsker at vaske hænder? Er det virkelig forbudt at give figurerne bare en lille fyldighed? Kunne man ikke have lavet en handling, der bød på lidt mere end små episodiske hop på det ene sted efter det andet? Lidt løjer, lidt langkål og en mumie viklet ind lokumspapir. Og så er det hele forbi, næsten før det fik begyndt.