Ethvert skolebarn ved ellers, at det er den mest barske boldsport af dem alle. Her er ingen dødssyge undskyldninger i form af indviklede regler. Høvdingbold handler om at ydmyge, nedværdige og tilintetgøre modstanderen. Ramme ham, hvor det gør mest ondt. Instruktørdebutanten Rawson Marshall Thurber har selv fået den vanvittige idé at lave en film om høvdingbold. Han går nok en stor og fjollet fremtid i møde. 'Dodgeball' er nemlig rent faktisk så skæg, at man er ved at kløjes i sit eget næsevand undervejs. Det skyldes ikke mindst Ben Stiller ('Meet the Parents'), der spiller den gennemført klamme ejer af motionsinstituttet Globo Gym, White Goodman. Et hårdtpumpet disco- & aerobics-relikvie med føn i frisuren og luftpølse i skridtbindet. Goodman vil overtage den lige så godmodige som forgældede Peter LaFleurs motionsinstitut Average Joe's for nørder og tabere. Alt håb om at undgå en helt igennem fjendtlig overtagelse synes ude, da febrilsk læsning af Obscure Sports Quarterly anviser en desperat mulighed. Vinderen af den årlige høvdingboldturnering i Las Vegas får 50.000 dollar. Just det manglende beløb! En tænderskærende White stiller selvfølgelig med sit eget hold hårdtpumpede hormonbøffer, og så er der ellers dømt kamp til sidste sønderskudte testikel i den mest beskidte blandt alle beskidte sportsgrene. I 'Starsky & Hutch' var Stiller (en slags) helt og Vince Vaughn skurk. I 'Dodgeball' har de byttet roller. Vaughn er nu flegmatisk hero, men det er Ben Stillers rablende motionsmonster, der sammen med en bundløst sjofel Rip Torn som træner i rullestol gør 'Dodgeball' til sæsonens mest fjollede fnis. Og ved at fokusere på en upåagtet sportsgren får Thurber lavet en mindeværdig parodisk gennemgang af sportsjournalistikkens klichéer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen