Mary er vokset op i et hjem og en by, der gennemsyres sådan af 'born-again'-kristendommen, at det har karakter af automattænkning. Så hvorfor skulle Jesus ikke, i et syn, udse hende til det kald at 'frelse' drengekæresten Dean fra at blive bøsse? Men mon det så er Helligånden, der gør hende gravid? Befriende uglamourøst spiller Jena Malone (der brød igennem i 'Donnie Darko') dette helt nutidige og grundlæggende realistiske modstykke til Jomfru Marias ubesmittede undfangelse. Kernen i konflikten, som måske også stadig kan opleves i vores hjemlige bibelbælte mellem Lem og Tarm, bliver dén mellem pigens sunde sans og selvtillid over for et fromladent hyklerisk gruppepres. Dobbelt endda, både fra veninderne i pigegruppen 'Christian Jewels', og fra skolens rektor, smarte pastor Skip. Der for en sikkerheds skyld har en alt andet end åndelig indflydelse på Marys ungdommelige mor. Filmen angriber ikke troen - hverken den kristne eller nogen anden af amerikansk middelklasses utallige valgmuligheder på de religiøse hylder - men kun nidkær skinhellighed og gruppetyranni, og dét er jo klogt, for målgruppen må være unge kristne i frugtbar tvivl. Og her står selvbedragene altså i kø. Til de helt forudsigelige afsløringer bistår Marys nye venner, klassens frække jødiske pige, den handicappede dreng (en behageligt afdæmpet Macaulay Culkin) og så rektors fornuftige, kønne og beroligende (?) heteroseksuelle søn. For at det hele skal passe ekstra godt i skemaet for high school-komedie, overspilles der pinligt i skurkerollerne, især af Martin Donovan som pastoren og Mandy Moore som juvelernes magtliderlige cheer-leader. Trods Jena Malones rene, stærke gennemslag i hovedrollen og trods sukkerovertrækket af komedie - til sidst flippet helt ud i farcescener - har denne modgift mod hykleriets dødbringende gift faktisk selv lidt af dobbeltmoralens grimme smag.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø