At gribbe og mennesker æder ådsler, beskæftiger de færreste børnefilm sig med, men at rovdyr selv dræber og æder andre dyr, lader til at være en uudtømmelig kilde til spændende børnefortællinger af den slags om talende dyr. Men er de spisevaner nu faktisk en synd? Er det mere synd at spise geder (andre pattedyr) end kyllinger? Og hvor længe var ræven i Hakkebakkeskoven egentlig drejet på gulerødder i stedet for skinke? De store eksistentielle spørgsmål rejser sig igen med denne film for de mindste, som også åbnede Buster-filmfestivalen i mandags. Animationsstilen er bevidst naivistisk a la 'glade' børnetegninger, men temaerne mange: Adoptivbørns kærlighed til deres plejeforældre; risikoen for syndflod og naturkatastrofer; bemeldte rovdyrs trang til blodig råkost; loyalitet eller forræderi over for den gruppe man tilhører; m.m.m. Det hele fletter den anerkendte tegnefilmmand Girerd fra Folimage-studierne sammen i et slags eventyr om det modne par med adoptivbarnet Tom og feriebarnet Sille - hvis forældres Zoo de passer. Holdet bliver en slags Noah & co., da frøernes spådom går i opfyldelse: Det regner i 40 dage og 40 nætter. Nogen guds vrede som årsag til den meteorologiske katastrofe hører vi dog ikke om, og det er synd at sige, de store temaer følges til dørs. Vrøvlet kunne man også kalde historien, men de små er jo glade for, at børnene vinder - ikke den lumske skildpadde og de glubske krokodiller! Og der er ikke for meget spillefilmlang animation til de yngste aldersgrupper, oven i købet med sådan en ægte varme og humor i både fortælling, streg og gode danske stemmer.