I langt de fleste film må gamle mennesker nøjes med bi-rollerne på biograflærredet. Så Vladimir Micháleks bittersøde komedie 'Blomstrende efterår' falder på et tørt sted. Den tjekkiske film fra 2001 er charmerende lille fortælling om det unge sind i den gamle krop. Første scene: En aristokratisk tjekkisk dirigent med fast adresse i New York overvejer at købe et lille lystslot i det gamle fædreland. I næste scene viser det sig, at den berømte dirigent og hans ydmyge sekretær i virkeligheden er to pensionerede skuespillere, der ved hjælp af den slags små julelege forsøder tilværelsen med køreture i limousine, fine forretningsmiddage og servil opvartning fra en omverden, der ellers ikke ville ænse deres eksistens. Den 76-årige Frantisek -'Fanda' - har altid haft evne til at gøre livet lidt større, lidt mere farverigt og fanden-i-voldsk end en tjekkisk tilværelse har lagt op til. At han er blevet gammel forhindrer ham ikke i at behandle livet som en legeplads. Hver dag er ny og fuld af muligheder for eskapader. Skillinger er noget, der skal have lov til at springe. Modsat hans hustru Emilie, der er mere optaget af at spinke og spare sammen til en pæn begravelse. Men da Fanda bliver præsenteret for regningen for et af sine fupnumre, vakler 44-års hårdt prøvet ægteskab under sammenstødet mellem de to livssyn. Vlastimil Brodský har et glimt i øjet af de større i rollen som den gamle skuespiller, der nægter at påtage sig rollen som ydmyg pensionist. 'Blomstrende efterår' er i det hele taget en livsbekræftende og uhøjtidelig letvægter, der har som sit sympatiske mål at minde om, at livet ikke er forbi før døden sætter sit punktum.