Såmænd bare det at den 17-årige datter vil være korpige i tv-show for enhver pris, dét vækker kun morens egne glemte skuespillerambitioner. Farens gensyn med sin ungdomskæreste og dermed sine egne forfatterambitioner skaber uro i forsørgelsesperspektiverne, men går det ikke over igen? Det eneste rigtigt probate middel synes at være en livstruende trafikulykke. Først da brydes hver enkelts massive selvoptagethed, og de husker på hinandens uundværlighed. Lyder det tungt, er det ikke helt retfærdigt. For filmens styrke er masser af skarpe, sjove glimt af moderne, overfladisk middelklasseliv i Middelhavs-aftapning og en smittende energi i de bedste passager af dette drama med komedietræk. Og dertil fint skuespil i et par af rollerne. Nicoletta Romanoff strutter af robust livsappetit som den målbevidste starfucker-datter, men ikke mindst Silvio Muccino (bror til instruktøren?) er rørende og nuancerig som middelklassefamiliens 18-årige hormonbetændte søn. Også svale Monica Belluci (Magdalena i 'The Passion of the Christ' og Cleopatra i 'Asterix') er indtrængende sikker i birollen som hans fars nu modne ungdomskæreste, mens det kniber i forældrenes hovedroller. Fabrizio Bentivoglio og Laura Morante er næsten provokerende kønne, men han med en lidt monoton og selvnydende følsomhed, hun med en neurotisk usikkerhed, udartende til indlæggelsesmoden masochisme. I sit skuespil-comeback spiller moderen skyggesiden af en midaldrende kvinde i parkrise, men dette 'stykke i stykket' kommer der nu ikke ret dybe spejlvirkninger ud af. Man sidder med en lumsk anelse om, at den lovende unge instruktør, der vandt Sundance-publikummets pris i 2002 med 'The Last Kiss', nok kan gengive den mondæne middelklasses ulideligt lette selvoptagethed med satirisk livlighed, men ikke selv har kritisk distance nok til at antyde noget alternativ. Hvilket øjensynlig også har gjort det umuligt for ham at afslutte historien, trods tre-fire langstrakte tilløb.