Et rigtigt eventyr ender med, at de levede lykkeligt til deres dages ende. Men dén går ikke i Hollywood, hvor ethvert rosenrødt kommercielt eventyr uvægerligt bliver fulgt op af kravet om en 2'er. Så for den grønne sumptrold Shrek og hans elskede prinsesse Fiona må eventyret modereres en smule: Og de levede lykkeligt til deres hvedebrødsdages ende. Hvorpå det atter gik over stok og sten for de temmelig udflippede eventyrfigurer i 'Shrek'-universet. I 2'eren - efterfølgeren til filmen, der skrev historie, da den som computeranimeret komedie både kom i konkurrence i det seriøse selskab i Cannes og blev nomineret til en Oscar - vågner Shrek og Fiona op fra idyllen til en invitation fra svigermekanikken. Kongen og Dronningen af Landet Langt Langt Borte vil gerne se deres elskede datter og hendes nye mand. På trods af Shreks modvilje tager de imod invitationen. Det viser sig snart, at der var god grund til troldens skepsis. Kong Harold og Dronning Lillian synes nemlig ikke, det er spor sjovt, at deres datter viser sig at have fået grønne fingre. Faktisk er især Kongen så utilfreds med sin nye svigersøn, at han hyrer den berygtede lejemorder Den Bestøvlede Kat. I kulissen manøvrerer den luskede Fe-Gudmoder for atter at få bragt sin metroseksuelle søn Prins Charming på banen. Så den gode Shrek må gå igennem flere prøvelser end en deltager i en Robinson-ekspedition. Og jo, moderne tv-galimatias er også en af de ting, der bliver taget under behandling. Forklaringen på, at det kan lade sig gøre i en film med riddere og trolde, er, at eventyrlandet Langt Langt Borte har en slående lighed med byen, man ynder at kalde Eventyrfabrikken. Altså Hollywood i al sin absurde glans. Udbyderen af de moderne folkeeventyr. 'Shrek 2' er en på alle måder kompetent opfølger. Filmen er en markant påmindelse om, at det i sig selv er noget af et eventyr at følge udviklingen i disse års computer-animation. Humoren er atter på et højt og herligt plan. 'Shrek 2' er simpelt hen blevet en virkelig skæg film. Shrek og det tåbelige Æsel er atter suveræne figurer med amerikanske stemmer og mimik af henholdsvis Mike Myers og Eddie Murphy. Cameron Diaz lægger stemme til Prinsesse Fiona, der i dén grad er blevet en prinsesse til tiden. En ung pige med ben i næsen, der forstår at følge sit hjerte og sætte sin vilje igennem. Filmens helt store vitaminindsprøjtning er Den Bestøvlede Kat. Stemmen tilhører Antonio Banderas, der laver en nærmest guddommelig parodi på sin egen Zorro-figur. 'Shrek 2' dukker selvfølgelig også op i en dansksproget version, hvor det er er Amin Jensen (Shrek), Jan Gintberg (Æsel), Mille Lehfeldt (Fiona) og Kristian Boland (Den Bestøvlede Kat), der lægger stemmer til. 'Shrek' havde det originale påfunds uafviselige charme. Det samme kan man ikke sige om 'Shrek 2'. Her har man satset på en idé, der er driftsikker snarere end overraskende. Hvor 'Shrek' var en respektløs parodi på eventyrenes og børnebøgernes verden, er 'Shrek 2' først og fremmest en parodi på Hollywood-film fra før og nu og på mediebilledets mærkværdigheder. Altså mildest talt en fortærsket idé. I metakomikkens tidsalder er humor ofte ensbetydende med mediets selvparodi. Men her udført med så megen brod og bravura, at man ikke desto mindre må overgive sig til latteren, mens Pinocchio afslører sin g-streng og Tom Waits via Kaptajn Klo tæsker skummelt i klaviaturet på landevejskroen Det Forgiftede Æble.