Tænk, at den særdeles vrede rapper Ice Cube - ham med 'Fuck tha Police' og 'AmeriKKKas Most Wanted' - skulle ende som flink fætter i Hollywood. Nemlig frisørmester Calvin, som Ice Cube også spillede i den første 'BarberShop'-film. Tiden står måske nok lidt stille på Chicagos South Side. Pengene er små, og alting er nedslidt. Men i Calvins Barbershop hygger man sig. Kunderne bliver klippet og barberet. Imens flyver sjofle vittigheder igennem luften og dagens aktuelle emner debatteres af karsken bælg. I virkeligheden er rapperen Ice Cube slet ikke kommet så langt væk fra sit udgangspunkt. Stilen og tonefaldet er et andet. Nemlig folkekomediens. Men bortset fra forskellen på had og hygge er filosofien den samme; frisørsalonen er en idealistisk forestilling om Da Hood. Lokalsamfundet, hvor sorte brødre kommer hinanden ved og respekterer værdier som solidaritet, naboskab og dagens dejlige dame frem for ussel mammons magt. Men så kommer McWorld til South Side. Kvarteret skal renoveres. En frisørkæde med alskens smarte tilbud åbner lige over for Calvins traditionsrige etablissement. Kvarteret vil opleve et boom. Der er penge og caffe latte i luften. Den eneste hage er, at kun få af beboerne vil få råd til at blive boende. Eller sat på spidsen: Skal man vælge fremskridtet, hvis det betyder, man mister sin sjæl? Der er ikke så lidt konservativ hjemstavnsromantik over 2'eren 'Back in Business'. Men den slags virker faktisk ofte ganske udmærket på film. Lidt varme, lidt humor, lidt sentimentalitet og en stilfærdig overenskomst med publikum om, at mangt og meget nok var bedre før i tiden. Ganske sympatisk har Kevin Rodney Sullivan taget konsekvensen af budskabet og lader sin lille og gemytligt sludrevorne film udspille sig i et passende sindigt tempo.