Det handler om musik. Heldigvis. For uden musikken ville 'The Fighting Temptations' være så pinlig en oplevelse, at selv en kommerciel tv-station uden skam i livet nok ville tøve med at sende den på den familievenlige side af midnat. Her bliver skåret grimasser og udspyet klichéer, så man føler sig hensat til fortidens herostratisk berømte minstrel shows, hvor glade sorte sang og dansede, mens øjne så store som rødsprængte billardkugler rullede i hovedet på aktørerne. 'The Fighting Temptations' er en 'Commitments'-historie. En historie om oggenokkerne, der bliver frelst takket være kærligheden til musikken. Darrin Hill hedder den lidt for smarte reklamemand fra New York, der må flygte fra sine løgnehistorier i storbyen. Han søger tilflugt i sin søvnige hjemstavn Montecarlo, Georgia. Her vil skæbnen, at han får ansvaret for at skaffe det lokale kirkekor med i den prestigefyldte konkurrence The Gospel Explosion. Desværre for Darrin er koret kun en skygge af sig selv. Uden at tage hensyn til den lokale farisæer Paulina rekrutterer Darrin imidlertid straffefanger, frisører, den lokale Karl Smart og en lækker natklubsangerinde. Snart swinger det slumrende kor, så selv Gud nok må vippe med storetåen i sin sandalhimmel. Darrin påtog sig opgaven for egen vindings skyld, men det viser sig, ikke just overraskende, at livet i den lille by rummer både de ægte værdier og den skønne kvinde med det varme hjerte, man ikke finder magen til på den kolde top i den store by. Både hvad angår humor, sentimentalitet og romantik er filmen næsten ufattelig fortærsket og floskuløs. Den er til og med slapt og langsommeligt fortalt. Men, men: Sangerinden i koret er den nye superstjerne Beyoncé Knowles og i koret finder man bl.a. kapaciteter som The O'Jays, Montell Jordan og Angie Stone. En regulær superliga fra r&b, soul og gospel. Her ligger filmens eneste dybere pointe. De to swingfyre Jimmy Jam og Terry Lewis har skabt musikken, så den populære r&b, bliver placeret som en ægte arvtager til gospel og soul. R&b er ikke bare smart bastard. Den er også ægte sort. Så når musikken swinger, swinger filmen med. Når skuespillet skal slå takten, krummer man i stedet tæer. Meget står og falder med Cuba Gooding i hovedrollen. Eftersom man skal lede længe efter en mere fladtrådt charmør, falder filmen mere end den står.