Spænding som håndværk

'Truslen' er dygtigt spændingshåndværk, men det ser ud, som om styringen af krigsmaskiner osv. har krævet al opmærksomhed. - Foto: UIP
'Truslen' er dygtigt spændingshåndværk, men det ser ud, som om styringen af krigsmaskiner osv. har krævet al opmærksomhed. - Foto: UIP
Lyt til artiklen

Gripen hedder de svenske jagerfly i en snæver verdenselite: topmoderne krigsfly, snarere beregnet på præcisionsødelæggelse end på masseødelæggelse, og derfor totalt afhængige af digitale styringsprogrammer. De er med til at gøre svensk våbenindustri liv og formuer værd - og oplagte mål for spionage eller terrorisme, som teorierne om Palmemordet viste det. Dét er baggrunden for, at den flinke, drengede programmør Lasse og hans familie bliver gidsler for storpolitiske interesser: På flybasen i Norrbotten skal et nyt, tophemmeligt styreprogram demonstreres for kunder fra andre vestlige nationer - men en lille udenlandsk gruppe af lejesoldater forsøger at tiltvinge sig hemmeligheden ved at lægge maksimalt pres på Lasse. De har kortlagt hele hans familienetværk og demonstrerer, hvor let de kan ramme hans kone eller hans søn, hvis ikke han makker ret. Og han er bare en umoden civilist, et svagt menneske. Men det svenske forsvars særlige sikkerhedskorps er på sporet af forræderiet. Kan de beskytte både de militære hemmeligheder og ham og hans familie? Fra truende dramatik, afventende trommebulder, uskyldige udspioneret gennem skjulte blikkes sigtekornsobjektiver osv. udarter filmen til helikopterjagt på snescootere, missilnedslag i tilfrosne søer, skuddueller i snedækket landskab. Nervepirrende, men forudsigeligt. Og i bund og grund kun interessant som netop 'dygtigt spændingshåndværk', i forlængelse af instruktørens mange tv-episoder om 'Beck' m.fl. Det ser ud, som om styringen af krigsmaskiner, flyvende kameraenheder osv. har krævet al opmærksomhed. I hvert fald mangler historien svar på nærliggende spørgsmål om, hvilke nationale interesser der gør sådan en krigsindustri mere værd end hjemlige menneskeliv. Og selv om Shanti Roney som Lasse og Maria Bonnevie som hans kone har alle nerver med, savner deres figurer en baggrund, der kunne have givet dem psykologisk dybde, som i Sundvalls gennembrud med 'Jægerne' i 1996 eller forrige års lune 'Manden fra nabograven'. Det gælder i endnu højere grad Stefan Sauk som følelsesforstenet sikkerhedsofficer og vor 'egen' Dejan Cukic i rollen som spionagegruppens chef, en faktisk mindre nuanceret forlængelse af hans spil i den hjemlige tv-serie 'Den serbiske dansker'.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her