Humor er vel lige så afhængig af lokal kultur og klima som andre selvgroede vitaminer. Så når nu tyrkiske lystspil importeres til dansk biografbrug (for en måned siden var det Erdogans folkekomedie 'Vizontele Tuuba'), kan det måske indfri et behov hos herboende tyrkere, en film på deres eget sprog. Men uden dén indfaldsvinkel kan man ærlig talt kun spørge: Hvad i alverden gør sådan en pueril prut af en film til en latterorkan i hjemlandet? Delvis forklaring er nok filmens baggrund. Den er efternøler i en række af 'Hababam sinifi'-lystspil, hvoraf de forrige seks med komikeren Kemal Sunal stadig er eksempelløst populære - men indspillet i 1970'erne! 'Kaosklassen' betyder ordene i titlen på alle komedierne om skolens værste klasse. Så i hjemlandet får syveren her måske status omtrent som 'Olsenbanden på plejehjem'. Eller snarere 'Flemming i sinkeklassen'? For skønt humoren aldrig overskrider underskoleniveau, består 'drenge'klassen af lutter velnærede, skægstubbede mandfolk i trediverne!? Eneste undtagelse er 'tøse-Ismail', den kvindelige rektors egen datter, forklædt som yngling for at udspionere sin kæreste, klassens Don Juan. Skolens ridske ejer vil sælge stedet, så rektor søger hjælp hos 'gamle elever' - aktører fra 1970'ernes film, nu i pensionsalderen. Den våsede 'handling' unddrager sig referat, kun påskud for 'tossede' episoder om rygning, pjæk osv. - skønt de to elskende sms-chatter på mobilerne, er fællesnævneren for drengestregerne pinligt antikveret: Et autoritært og patriarkalsk samfunds fnisende slavefryd ved at se oppustede autoriteter punkteret, spædet op med en seksualforskrækket kulturs lummerhed omkring bemeldte forklædte skolesild og en endnu mere dum-men-dejlig-blondine som opslidset biologilærer for de stooooore drenge. Sociologisk oplysende eller misvisende? I hvert fald en sløj reklame for tyrkisk kulturs aktuelle stade. Hvis 'Soldaterkammerater'-filmene tilhører dansk humors bronzealder, så velkommen tilbage til ældre stenalder her!