Humor er vel lige så afhængig af lokal kultur og klima som andre selvgroede vitaminer. Så når nu tyrkiske lystspil importeres til dansk biografbrug (for en måned siden var det Erdogans folkekomedie 'Vizontele Tuuba'), kan det måske indfri et behov hos herboende tyrkere, en film på deres eget sprog. Men uden dén indfaldsvinkel kan man ærlig talt kun spørge: Hvad i alverden gør sådan en pueril prut af en film til en latterorkan i hjemlandet? Delvis forklaring er nok filmens baggrund. Den er efternøler i en række af 'Hababam sinifi'-lystspil, hvoraf de forrige seks med komikeren Kemal Sunal stadig er eksempelløst populære - men indspillet i 1970'erne! 'Kaosklassen' betyder ordene i titlen på alle komedierne om skolens værste klasse. Så i hjemlandet får syveren her måske status omtrent som 'Olsenbanden på plejehjem'. Eller snarere 'Flemming i sinkeklassen'? For skønt humoren aldrig overskrider underskoleniveau, består 'drenge'klassen af lutter velnærede, skægstubbede mandfolk i trediverne!? Eneste undtagelse er 'tøse-Ismail', den kvindelige rektors egen datter, forklædt som yngling for at udspionere sin kæreste, klassens Don Juan. Skolens ridske ejer vil sælge stedet, så rektor søger hjælp hos 'gamle elever' - aktører fra 1970'ernes film, nu i pensionsalderen. Den våsede 'handling' unddrager sig referat, kun påskud for 'tossede' episoder om rygning, pjæk osv. - skønt de to elskende sms-chatter på mobilerne, er fællesnævneren for drengestregerne pinligt antikveret: Et autoritært og patriarkalsk samfunds fnisende slavefryd ved at se oppustede autoriteter punkteret, spædet op med en seksualforskrækket kulturs lummerhed omkring bemeldte forklædte skolesild og en endnu mere dum-men-dejlig-blondine som opslidset biologilærer for de stooooore drenge. Sociologisk oplysende eller misvisende? I hvert fald en sløj reklame for tyrkisk kulturs aktuelle stade. Hvis 'Soldaterkammerater'-filmene tilhører dansk humors bronzealder, så velkommen tilbage til ældre stenalder her!
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Nesbøs Harry Hole er nu stærkt tilbage. Sådan da
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.