Når man ser filmplakaten, skulle man tro 'Intermission' var en hårdkogt action-film med stjerneskuddet Colin Farrell. Hvilket er fuldstændig misvisende, selv om Farrell ganske rigtigt spiller en hård nyser i en film af den irske debutant John Crowley. Måske er den kontante markedsføring affødt af filmens svære fødsel. Fordi 'Intermission' var svær at definere som genre, og dermed som vare, var finansieringen åbenbart uhyre vanskelig. Lidt rystende, når man tager i betragtning, hvor indlysende veloplagt manuskriptet må have været. Et dansk publikum vil under alle omstændigheder ikke have svært ved at føle sig hjemme i Dublin. For denne håndholdte og velspillede film om hverdagens svære kærlighed og de amatøragtige småforbrydere og tilværelsens mange små og store pudsige tilfældigheder, kender vi jo godt. 'Intermission' er en ærke-irsk efterkommer til Roddy Doyle-trilogien ('The Commitments', 'The Snapper' og 'The Van'), men det er også 'Blinkende Lygter' møder 'Elsker dig for evigt'. Komplet med en irsk Mads Mikkelsen (Cillian Murphy) og overhældt med et solidt glas Guinness og masser af god musik. 'Intermission' bliver solgt på Colin Farrell, men der er ingen egentlig hovedrolle i filmen. Det er en af disse film, hvor en række skæbner knyttes sammen. Der er ikke tale om en raffineret, musikalsk komposition som i Altmans 'Short Cuts' eller i P.T. Andersons 'Magnolia'. 'Intermission' udspiller sig på en mindre scene og interaktionen minder mest af alt om den, der foregår for enden af keglebane. Aktørerne i det hektiske Dublin-drama kender hinanden eller kommer i hvert fald snart til det, da begivenhederne takket være den rå Lehiff og en mærkværdig lille stenkastende dreng, tager fart. Her er både skyderi, kidnapning og piger, der får blodtude, så det sprøjter. Men 'Intermission' er faktisk først og fremmest en film om kærlighed og andre former for hårdt, fast arbejde. Nogle har kærligheden og mister den. Andre har den og smider den væk. Nogle leder forgæves i årevis. Andre finder kærligheden, hvor, og når, de mindst venter det. 'Intermission' er ikke nogen prangende film, men den irske springfyr er lige så vittig som den er varm og voldelig i glimt. Skuespillerne behandler debutanten Mark O'Rowes flyvende replikskifter efter fortjeneste og så er det bare med at læne sig tilbage i sædet og nyde ikke mindst Colm Meaney. Han spillede den flinke og hårdt prøvede far i 'The Snapper'. I 'Intermission' er han en brutal strømer, der drømmer om at blive dokumentarfilmens svar på Dirty Harry. Politimanden Jerry er ligeså skræmmende som han er latterlig. At dén balance virker troværdig, siger både noget om Colm Meaneys evner som skuespiller og om det debuterende makkerpar John Crowley og Mark O'Rowes greb om deres historie og karakterer. I en sæson der indtil videre savner stærke danske tilbud i den mere lette ende af hverdagsdramatikken, er irske 'Intermission' et både oplagt og veloplagt alternativ.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø