Tyrkiet hører vi mest om som politisk problemzone: en EU-ansøger uden orden i menneskerettighederne, med massiv militær tilstedeværelse på Cypern og med et eksplosivt kurdisk problem i hele den østlige del. Den slags skygger for en hverdag, som selvfølgelig alligevel går sin gang, og som denne første satsning med dansk biografvisning af en tyrkisk film til gengæld kaster lys på. Vizontele er det fiktive navn på en landsby i sydøst. Ikke helt tilfældigt lyder det som bagvendt 'television', for 'Vizontele Tuuba' er anden film i en serie, hvis første del berettede om landsbyens kamp for at få billede på en tv-skærm. Omsider toner et nyhedsprogram frem og fortæller, at borgmesterens søn er faldet under invasionen af det nordlige Cypern. Borgmesterens kone gav så tv-apparatet den begravelse, sønnen skulle have haft. Nyttige forkundskaber, for det begravede tv-apparat kommer nu til gavn. Tuuba - en smuk ung, lam pige - ankommer i kørestol med sin far, der er forvist fra Ankara til posten som biblioteksdirektør her i Usleravnekrog - en by uden bibliotek! Det lykkes at oprette en bogsamling, og for at lokke de funktionelle analfabeter til genoplives det jordfæstede tv-apparat - et ægte, nymodens opstandelses-under! Borgmesteren synes hævet over fronten mellem de lokale højre- og venstreorienterede, hvis stridbarhed kun overgås af deres politiske enfold. Men de overhales alle af militærkuppet i 1980, og den brutale militærpolitichef tøver ikke med at skride ind mod biblioteket. Så er farcen forbi. Emin, landsbyens svar på Georg Gearløs, spilles med slagkraftig charme af den folkekære instruktør selv og er den egentlige hovedperson i denne rodede cocktail af farcekomik og politisk satire, fortalt af en ung mand fra byen i form af en fristil om 'Min sommerferie'. For at fuldende forvirringen er nogle hundrede kyllinger indlagt som statister og metafor. Men takket være en uskyldig charme, man skal tilbage til dansk films tresser-lystspil for at finde magen til, fungerer roderiet faktisk som folkekomedie, endda ikke uden politisk brod. Og dermed som velkomment biograffremstød uden for den massive hovedstrøm, af interesse for de tusindvis af danskere, der enten er indvandret fra Tyrkiet eller hver sommer udvandrer til strandene sydvest og vest for Vizontele.