Ah, endelig færdig med eksamen. Forude venter sommeren med vennerne og ja, sådan cirka hele livet, fuld af muligheder og drømme. En fantastisk win-win-situation, så fuld af lykke og liv. Hvis det da ikke lige var de satans teenagegysere. Igen og igen skal de komme her og myrde alle de lyserøde drømme med deres forudsigelige splat og blodbad. Igen og igen skal vi se en gruppe smukke teenagere køre deres stensikre død i møde i en skovhytte uden for en mærkelig lille landsby befolket af sære tosser og med en anløben bondeknold som sherif. En optakt, vi kender fra eksempelvis 'Texas Chainsaw Massacre', som da også er det helt indlysende forbillede for 'Cabin Fever' af den debuterende instruktør Eli Roth. Filmen er imødeset med en vis kultisk forventning, fordi David Lynch er executive producer på den og hans huskomponist, Angelo Bandalementi, har skrevet dele af musikken til den. Men glem det. Forudsigeligheden i filmen om vennerne i hytten brydes kun af et usammenhængende manuskript; den er kun lejlighedsvis uhyggelig og føles så lang som et ondt år alene i en hytte i skoven. Medmindre man har en fetich for hudsygdomme, er der ingen grund til at se denne film.