Både far og mor arbejder. De gør måske endda karriere. Af den slags, man går op i med liv og sjæl, men også indebærer, at man ikke er smålig med antallet af arbejdstimer. Samtidig skal man så holde styr på den familie, man bedyrer at sætte højere end alt andet. Dilemmaet er velkendt. Om end sat noget på spidsen i 'Det vilde dusin', hvor Tom og Kate er travle forældre til ikke færre end 12 børn! Så der er liv og glade dage hjemme hos familien Baker, hvor far Tom træner det lokale football-hold, mens mor Kate skriver på bogen om livet i det muntre køkken. Baker-klanen lever smurt ind i snot og røræg. Men på trods af hakkeorden, drillerier, trængsel på toilettet, smalhans og risikoen for at blive overset i forbifarten har ungerne det godt i det store hus uden for en lille provinsby. I USA prædiker billboards de kristne familieværdier i stil med 'The family that prays together stays together, men hjemme hos Baker-familien skal 'prays' skiftes ud med 'plays'. Så længe man har det sjovt sammen, går kaos som en leg. Men så støder to amerikanske idealforestillinger sammen. På den ene side den store børnefamilie. På den anden side ambitionen og muligheden for at komme frem i verden. Tom får chancen for at opfylde sit livs drøm om at blive træner for topholdet Chicago Stallions. Familien flytter til byen. Hvorpå Kate straks også får opfyldt sin drøm og må drage på forfatterturné. I den kaotiske familie, hvor der før herskede muntert anarki, hersker nu bare kaos, stress og jag. Hvilket selvfølgelig giver anledning til mangt et muntert stunt. Som da Tom føler sig nødsaget til at tage arbejdet (et par og tyve 100 kilos gutter med skulderpuder) med hjem. Der er temmelig meget 'Alene hjemme' over Shawn Levys godmodige fortælling om en families kernenedsmeltning. Men lidt småslapt er det også. Børnene ser ud, som om de er født af 117 forskellige forældre. Som om man er bange for, at det ville blive for kedeligt, hvis søskende ligner hinanden. Mindst 4-5 gange dingler mikrofonen ned i billedet. At det hele kun er for sjov, er ikke nogen grund til ikke at tage det alvorligt.