Farrellybrødrene Bobby og Peter startede med 'Dum, dummere ...' og snublede derfra efterhånden videre til deres hidtil bedste 'Vild med Mary' og 'Jeg, mig & Irene' med Jim Carrey. Noget alarmerende har et genkendeligt menneskeligt element efterhånden tilspillet sig en voksende rolle i deres film. Således handler deres nye film 'To i en' ('Stuck On You') om at komme hinanden ved. Om to mennesker, der holder af og ved hinanden. Nemlig brødrene Bob og Walt, der slet ikke kan undvære hinanden. Hvilket selvfølgelig til dels skyldes, at de er siamesiske tvillinger. Eller forbundne tvillinger, som det tilsyneladende hedder på pænt moderne. Det skal siges til Farrellybrødrenes ros, at de virkelig har endevendt, hvad det vil sige at være siamesiske tvillinger i vore dage. Der er således både fordele og ulemper i både golf og ishockey. Når det gælder stævnemøder i et seksuelt frigjort samfund, er ulempen størst. Men eftersom Bob og Walt deler én nyre, er det kun Bob, der får tømmermænd, når de drikker. Så her er en rationaliseringsgevinst. Toiletbesøg er et kapitel for sig, som Farrellybrødrene overraskende nok kun indirekte omtaler. Skal man nu være lettet eller skuffet? På en måde begge dele. Der er kommet regulær varme i komikken. Ja, det er da lige før 'To i en' er på grænsen til det dybsindige i sin skildring af, hvad gensidig afhængighed egentlig betyder. Men det er også lige før, Farrellybrødrene er blevet lige lovlig stuerene. Hovedrollerne som de sympatiske brødre spilles af Matt Damon og Greg Kinnear. De to har alle forskelligheder til trods et velfungerende symbiotisk parløb kørende i Martha's Vineyard. De har en burgerbar og er populære i lokalsamfundet. Men så en dag vil Walt leve sine ambitioner ud. Han vil være skuespiller i Hollywood. Hvordan det så end skal gå for sig med brormand hængende ved hoften. Walts drøm er rablende vanvittig, men bl.a. takket være Cher lykkes det faktisk for Walt at blive ét kendt ansigt. Om dét så er lykken, ja, det er jo en anden sag. 'To i en' er en komedie med en god idé. De hænger ikke på træerne i den branche. Den er konsekvent gennemført. Hvilket ikke er nogen selvfølge. Er Matt Damon en kende fersk, så er Cher og veteranen Seymour Cassel som rullestolsmotoriseret seniormanager til gengæld ubetalelige. Ligger man kun flad af grin nogle få gange, er der som helhed tale om en komedie på et absolut anstændigt niveau. Farrellybrødrene?! Et anstændigt niveau? Der er da noget galt!